Hvem ejer bilen? Det kan og kan du ikke se på en nummerplade

Kort svar: du kan ikke slå en nummerplade op og få ejerens navn. Motorregistret viser alt om bilen, men ikke hvem der ejer den. Her får du det ærlige billede af, hvad du kan se, hvem der kan få mere at vide, og hvad du gør, hvis din bil er blevet påkørt af en, der er stukket af.

Ejerens navn er ikke offentligt

Motorstyrelsen er helt klar i mælet: du kan kun se, hvem der ejer et køretøj, hvis du selv er registreret i Motorregistret som ejer eller bruger af det. Ejer- og brugeroplysninger er beskyttede, og Motorstyrelsen udleverer dem kun til en afgrænset kreds med et sagligt behov. Der findes altså ingen offentlig tjeneste, der giver dig navnet på ejeren ud fra nummerpladen.

Det gælder uanset formål. Vil du kontakte ejeren af en bil, der holder i vejen, har ridset din bil eller er parkeret ulovligt, er vejen ikke et opslag, men en henvendelse til den myndighed eller det selskab, der har lovlig adgang. Sider, der lover ejeroplysninger på nummerplade, leverer enten tekniske data fra Motorregistret eller noget, de ikke må.

Det viser Motorregistret uden login

Selv om ejeren er skjult, er bilen det ikke. Under Køretøjsdetaljer og Vis køretøj i Motorregistret kan enhver uden login se blandt andet:

• Mærke, model og variant.
• Art og anvendelse, for eksempel personbil til privat personkørsel.
• Status, det vil sige om bilen er registreret eller afmeldt.
• Motoroplysninger, karrosseri, udstyr, vægt og brændstofforbrug.
• Syn, herunder synsfrist og eventuel indkaldelse.
• Forsikring, det vil sige hvilket selskab der har tegnet ansvarsforsikringen.
• Fritagelser og tilladelser.

Det er de oplysninger, vores nummerpladeopslag samler på ét skærmbillede. Kombinerer du dem med synshistorikken, som Færdselsstyrelsen stiller offentligt til rådighed, ved du reelt alt om bilens tilstand og historik, bare ikke hvem der ejer den.

Det viser Bilbogen: kreditor og debitor ved pant

Bilbogen hos Tinglysningsretten er ikke et ejerregister, men den kan alligevel afsløre noget om personerne bag en bil. I Bilbogen tinglyses ejendomsforbehold, underpant og retsforfølgning som udlæg. Du kan forespørge på bilens stelnummer, eller på en persons fulde navn og fødselsdato eller et CVR-nummer.

Det betyder to ting:

• Slår du op på stelnummeret, ser du de tinglyste hæftelser i bilen. Findes der et pant, er kreditor, typisk en bank eller et finansieringsselskab, den, der har retten i bilen.
• Slår du op på en persons navn og fødselsdato, ser du, om den person står som debitor på tinglyste hæftelser i køretøjer. Det kræver altså, at du allerede kender personen; du kan ikke gå fra bil til navn.

Bilbogen fortæller dig heller ikke, hvem der har rådighed over bilen i dag. En bil kan have været solgt flere gange, siden panten blev tinglyst, og hæftelsen slettes først, når kreditor aflyser den, eller når der er gået 10 år uden fornyet tinglysning.

Hvem kan få ejeroplysninger?

Motorstyrelsen udleverer ejer- og brugeroplysninger til en afgrænset kreds med et sagligt behov. Ansøgning sker via en digital blanket med MitID, og styrelsen nævner disse ansøgere:

• Forsikringsselskaber, for eksempel i skadesager, hvor de oplyser registreringsnummer og skadedato.
• Parkeringsselskaber.
• Kuratorer i konkursboer og bobestyrere i dødsboer, med dokumentation fra skifteretten.
• DFIM.

Virksomheder med et væsentligt, tilbagevendende behov, for eksempel parkeringsselskaber og kommuner, kan søge om fast adgang til Motorregistret. Er du privatperson, kan du søge om aktindsigt via TastSelv under Bil og motor, men der er ingen garanti for udlevering; det afhænger af, om dit behov vejer tungere end ejerens beskyttelse.

Vær opmærksom på, at registreringsattesten viser bilens primære ejer og primære bruger. Får du attesten i hånden, for eksempel ved et køb, kender du derfor ejeren. Det er også derfor, Motorstyrelsen fraråder at opbevare begge dele af attesten i bilen: kontrolkoderne kan bruges til at omregistrere bilen uberettiget.

Det kan politiet

Politiet har adgang til ejeroplysninger og bruger dem i efterforskning, færdselssager og ved tyveri. Politiet udleverer ikke ejeroplysninger til dig, men de handler på dem. Det er derfor, en anmeldelse er den rigtige vej, når du har brug for at finde frem til en bilejer efter en skade eller en forbrydelse.

Politiet har desuden et offentligt opslag, hvor du kan tjekke, om et motorkøretøj er efterlyst. Du taster nummerplade eller stelnummer og får svar på, om køretøjet står i politiets register over efterlyste køretøjer. Det er relevant, hvis du vil købe en brugt bil, eller hvis en bil har holdt urørt i lang tid på din vej.

Påkørt og stukket af: det gør du

Er din parkerede bil blevet påkørt, og er modparten kørt uden at give sig til kende, er du ikke uden muligheder, selv om du ikke kan slå nummerpladen op. Politiets vejledning om færdselsuheld giver rammen:

1. Ring 112, hvis der er personskade eller anden akut fare. Ellers ring 114.
2. Tag fotos af skaden og stedet med det samme, og notér tid og sted.
3. Notér nummerpladen, hvis du eller et vidne har set den, og skriv navne og adresser på vidner ned. Spørg naboer og nærliggende butikker om videoovervågning.
4. Anmeld skaden til politiet og oplys alt, du har. Politiet kan finde ejeren ud fra nummerpladen, det kan du ikke.
5. Anmeld skaden til dit eget forsikringsselskab, og oplys politiets journalnummer.

Er du selv den, der har påkørt en parkeret bil, er reglen den modsatte: du skal oplyse dit navn og bilens registreringsnummer til modparten, og er ejeren ikke til stede, skal du efterlade dine kontaktoplysninger på bilen. Hvilken dækning du selv har ved den slags skader, afhænger af din police; se vores guide til bilforsikring og til, hvad der påvirker prisen på bilforsikring.

Primær ejer, primær bruger og de sekundære: rollerne bag en bil

Når man taler om, hvem der ejer en bil, blander de fleste fire roller sammen. Motorregistret skelner mellem primær ejer, sekundær ejer, primær bruger og sekundære brugere. Registreringsattesten viser kun de to første i rækken: primær ejer og primær bruger. Er der kun én person registreret, er vedkommende både ejer og bruger, men står på attesten alene som ejer. Sekundære ejere og brugere står udelukkende i Motorregistret, og kun den primære ejer kan se dem ved at logge ind.

Rollerne har konsekvenser. De periodiske afgifter opkræves hos den primære bruger, men samtlige ejere og brugere hæfter for dem, så betaler brugeren ikke, opkræves beløbet hos ejeren og de sekundære. Ved leasing er leasingvirksomheden ejer, og du er bruger. Og dør en ejer eller bruger, skal bilen omregistreres eller afmeldes: inden 4 hverdage, hvis der er en sekundær ejer eller en efterlevende primær ejer til at gøre det, og senest 6 måneder efter dødsfaldet, hvis boet skal gøre det.

Det betyder også, at den person, der kører i bilen, ikke nødvendigvis er den, der ejer den. En bil kan ejes af en forælder og bruges af et barn, ejes af et leasingselskab og bruges af en virksomhed, eller ejes af en bank gennem ejendomsforbehold, som du kan læse om i guiden til restgæld i bil.

Køber du bil: sådan sikrer du dig, at sælger faktisk ejer den

Du kan ikke slå ejeren op, men du kan tvinge sælger til at bevise ejerskabet. Tre kontroller, der tilsammen er svære at snyde:

1. Registreringsattesten. Bed om at se originalen, og sammenhold navnet på attesten med sælgers billedlegitimation. Sammenhold stelnummeret på attesten med stelnummeret i bilen. En kopi af attesten består kun af del 1 og kan ikke bruges til ejerskifte, så en sælger, der kun har en kopi, kan ikke overdrage bilen til dig hos en operatør.
2. Appen Ejerskifte. Sælger skal logge ind med MitID og vælge køretøjet, før der kan dannes en kode til dig. Det kan kun den, der er registreret som ejer. Kan sælger ikke finde bilen i appen, er bilen registreret i et andet navn. Appen virker kun mellem to privatpersoner og ikke for varebiler, så for de biler er attesten og en nummerpladeoperatør vejen.
3. Bilbogen. Slå stelnummeret op, og se, om et finansieringsselskab eller en forhandler har ejendomsforbehold. Så er det dem, der ejer bilen, indtil den er betalt, uanset hvad attesten siger.

Mangler sælger attesten helt, kan en ny kun bestilles af den primære ejer i Motorregistret, mens du som køber uden attest skal bruge blanket 21.093, betale 100 kr. og dokumentere købet med slutsedler tilbage til den seneste registrerede ejer. Sagsbehandlingen tager op til 21 dage. Det er besværligt med vilje: reglen findes for at gøre det svært at sælge en bil, man ikke ejer.

Fem situationer, hvor folk vil finde ejeren, og den rigtige vej i hver

• En bil blokerer din indkørsel eller holder ulovligt. Du får ikke ejerens navn, men politiet kan kontakte ejeren. Ring 114, når der ikke er akut fare.
• Du har fået en parkeringsskade, og modparten er kendt. Politiet skriver selv, at mindre uheld uden personskade klares uden politi: I udveksler navn og registreringsnummer, og resten kører gennem forsikringsselskaberne. Har du kun modpartens nummerplade, kan du se i Motorregistret, hvilket selskab der har ansvarsforsikringen på bilen, og anmelde skaden dertil.
• Modparten er ukendt, uforsikret eller udenlandsk. Så er DFIM den rigtige adresse. DFIM behandler skader forvoldt af ukendte, uforsikrede og udenlandske motorkøretøjer i Danmark og oplyser selv, hvornår du skal gå til dit eget selskab, og hvornår du skal anmelde til DFIM.
• Du vil købe en bil og vil vide, om den er stjålet. Politiets opslag over efterlyste køretøjer svarer på registreringsnummer eller stelnummer. Det er gratis og kræver ikke login.
• Du er selv registreret på en bil, du ikke ejer. Skyldes det en fejl ved registreringen, kan Motorstyrelsen rette den gebyrfrit inden for 6 måneder med blanket 21.124 og dokumentation, for eksempel en underskrevet slutseddel. Er der gået mere end 14 dage siden registreringen, hører styrelsen først den, der fejlagtigt står som ejer. Efter 6 måneder kræver en rettelse en almindelig omregistrering.

Fælles for de fem er, at ingen af dem løses ved at finde ejerens navn selv. De løses ved at gå til den part, der har lovlig adgang: politiet, forsikringsselskabet, DFIM eller Motorstyrelsen.

Det, opslaget faktisk giver dig: forsikring, status og syn

Selv om navnet er skjult, er det ofte de andre oplysninger, du reelt har brug for. Motorregistret viser uden login, hvilket forsikringsselskab der har tegnet ansvarsforsikringen på bilen. Ved en skade er det den oplysning, du bruger: du anmelder til modpartens selskab med registreringsnummer og skadedato, og selskabet henter selv ejeroplysningerne hos Motorstyrelsen, fordi forsikringsselskaber hører til den kreds, der kan søge om dem.

Status fortæller, om bilen er registreret eller afmeldt. En bil, der står afmeldt, men holder på vejen med plader på, er ulovlig, og ved afmelding får forsikringsselskabet automatisk besked fra Motorstyrelsen. Synsoplysningerne viser, om bilen er indkaldt og har overskredet sin frist. Og i vores nummerpladeopslag samler vi det hele med synshistorikken fra Færdselsstyrelsen, så du på ét skærmbillede kan se, om bilen er lovlig at køre i.

Er du selv ejer, kan du med MitID se alt om egne køretøjer under Køretøjsdetaljer og Vis køretøj, inklusive sekundære ejere og brugere. Det er også der, du kontrollerer, at en solgt bil er væk fra din liste: under Administration og Vis borger/virksomhedsoplysninger står afmeldte og solgte biler under Historiske. Står bilen stadig under Aktuelle flere dage efter et salg, har køber ikke omregistreret, og så er det dig, der betaler afgifter og forsikring, indtil du får Motorstyrelsen til at afmelde den.

Typiske fejl, når folk leder efter en bilejer

• Betaler for et opslag, der lover navnet. Tjenester, der sælger ejeroplysninger på nummerplade til private, leverer enten de offentlige tekniske data, du selv kan hente gratis, eller oplysninger, de ikke må videregive.
• Efterlader en seddel og regner med, at sagen er klaret. Har du selv påkørt en parkeret bil, skal du oplyse navn og registreringsnummer og efterlade kontaktoplysninger, hvis ejeren ikke er der. Men anmeld også skaden til dit eget selskab, så du ikke senere står med en modpart, der påstår noget andet.
• Venter med at anmelde. Videoovervågning hos butikker og naboer bliver slettet efter kort tid. Anmeld til politiet samme dag, og spørg selv naboer og butikker om optagelser, mens de findes.
• Tror, at Bilbogen kan gå fra bil til navn. Den kan gå fra stelnummer til hæftelser og fra navn og fødselsdato til hæftelser, aldrig fra bil til ejer.
• Glemmer, at ejer og bruger kan være to forskellige. Får du en dag adgang til attesten, står der en primær ejer og eventuelt en primær bruger. Det er brugeren, der får afgiftsopkrævningerne, og ofte den, der kører bilen til daglig.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg finde ejerens navn ud fra nummerpladen?
Nej. Motorstyrelsen oplyser, at du kun kan se ejeren af et køretøj, hvis du selv er registreret som ejer eller bruger af det. Der findes ingen lovlig offentlig tjeneste, der giver navnet.

Hvad kan jeg så se på nummerpladen?
Alle tekniske data, status, synsfrist, forsikringsselskab, fritagelser og tilladelser i Motorregistret, samt synshistorik med kilometerstand og hæftelser i Bilbogen.

Viser Bilbogen ejeren?
Nej. Bilbogen viser tinglyste hæftelser, altså kreditor og debitor ved pant, ejendomsforbehold og udlæg. Den er ikke et ejerregister.

Hvem kan få ejeroplysninger fra Motorregistret?
Forsikringsselskaber, parkeringsselskaber, kuratorer, bobestyrere og DFIM via Motorstyrelsens blanket. Andre kan søge om aktindsigt via TastSelv.

Nogen har ridset min bil og er kørt. Hvad gør jeg?
Fotografér skaden, notér nummerplade og vidner, anmeld til politiet og til dit forsikringsselskab. Politiet kan finde ejeren, det kan du ikke.

Kan jeg se, om en bil er stjålet?
Ja. Politiets opslag Tjek om et motorkøretøj er efterlyst svarer på, om en nummerplade eller et stelnummer står i registret over efterlyste køretøjer.

Kilder

• Motorstyrelsen: Se oplysninger i Motorregistret: Hvad der kan ses uden login; ejeroplysninger kun for registreret ejer eller bruger
• Motorstyrelsen: Søg om udlevering af oplysninger fra Motorregistret: Hvem der kan søge (forsikringsselskaber, parkeringsselskaber, kuratorer, bobestyrere, DFIM); aktindsigt via TastSelv for andre
• Motorstyrelsen: Registreringsattest: Attesten viser primær ejer og primær bruger; opbevar ikke del 1 og 2 sammen i bilen
• borger.dk: Bilbogen, forespørg om der er gæld i bil: Forespørgsel på stelnummer, CVR-nummer eller fulde navn og fødselsdato; ejendomsforbehold, pant og udlæg
• retsinformation.dk: Tinglysningsloven (LBK nr. 1075 af 30/09/2014), § 42 g: Tinglyste rettigheder udslettes efter 10 år uden fornyet tinglysning
• politi.dk: Tjek om et motorkøretøj er efterlyst: Opslag på nummerplade eller stelnummer i registret over efterlyste køretøjer
• politi.dk: I tilfælde af færdselsuheld: 112 ved akut behov, ellers 114; oplys navn og registreringsnummer; efterlad kontaktoplysninger på parkeret bil; notér vidner og tag fotos
• Færdselsstyrelsen: Find synsrapport: Offentlig synshistorik på alle indregistrerede biler
• Motorstyrelsen: Registreringsattest: Attesten viser primær ejer og primær bruger; sekundære ejere og brugere står kun i Motorregistret; kopi kan ikke bruges til ejerskifte; ny attest til køber uden attest via blanket 21.093, 100 kr., op til 21 dage
• Motorstyrelsen: Omregistrering: Appen Ejerskifte kræver sælgers MitID og virker kun mellem privatpersoner, ikke for varebiler; tjek af aktuelle og historiske køretøjer under Administration; sælger betaler indtil omregistrering
• Motorstyrelsen: Omregistrering eller afmelding ved dødsfald: Frister ved dødsfald: 4 hverdage for ejer, 6 måneder for boet; kun primær ejer kan se sekundære ejere og brugere
• Motorstyrelsen: Periodiske afgifter: Afgiften opkræves hos den primære bruger; samtlige ejere og brugere hæfter
• Motorstyrelsen: Ny proces for ændring af forkerte oplysninger om ejere og brugere: Rettelse gebyrfrit inden for 6 måneder med blanket 21.124; høring efter 14 dage; derefter almindelig omregistrering
• DFIM: Skader fra ukendte, uforsikrede og udenlandske køretøjer: DFIM behandler skader forvoldt af ukendte, uforsikrede eller udenlandske motorkøretøjer i Danmark

Sammenlign bilforsikring

Var artiklen nyttig?

Eksperten bag artiklen

Lasse BirchForsikringsekspert og ansvarshavende redaktør

LinkedIn[email protected]

Lasse Birch er ansvarshavende redaktør på Sammenligner.dk og står bag den redaktionelle linje: metoden, kilderne og de priser vi selv måler hos selskaberne. Han har arbejdet med prissammenligning og digitale forbrugertjenester siden 2016 og har bilforsikring som sit kerneområde.

• 394artikler skrevet
• 10+års erfaring
• 12fagområder

Se alle 394 artikler af LasseSådan arbejder vi med tal

Kommentarer og spørgsmål om bilforsikring

Skriv direkte her på siden. Lasse læser med og svarer på spørgsmål til tallene, og svaret bliver stående, så andre kan læse det.

Ingen kommentarer endnu. Skriv den første.

Navn

Lad dette felt stå tomt

Din kommentar

Dit navn og din kommentar bliver offentlige. Vi giver ikke individuel rådgivning om din egen økonomi, og kommentarer med links bliver ikke lagt op. Se privatlivspolitik og betingelser.

Skriv kommentar