Dyreforsikring - få gratis tilbud

Guides om dyreforsikring

De færreste tænker på dyreforsikring, før hunden pludselig halter eller katten skal opereres akut. Så kan regningen fra dyrlægen nå op i mange tusinde kroner på få dage. En forsikring tager en stor del af beløbet, og fordi prisen på samme dækning svinger meget fra selskab til selskab, kan det betale sig at hente et par tilbud, før du bestemmer dig.

Hvad dækker en dyreforsikring?

En sygeforsikring dækker dyrlægeregningerne, når dit dyr bliver sygt eller kommer til skade. Det gælder undersøgelser, operationer, medicin og tit også genoptræning. Ansvarsdelen er noget helt andet. Den træder til, hvis dit dyr skader andre mennesker eller deres ting - for eksempel hvis hunden bider en forbipasserende eller vælter en cyklist. Nogle selskaber sælger de to dele hver for sig, andre samler dem i samme police. Læs altid, hvad der rent faktisk er med, før du begynder at sammenligne priser.

Lovpligtigt ansvar for hunde - resten er frivilligt

Har du hund, kræver loven, at du har en ansvarsforsikring. Den følger med, når du tegner en hundeforsikring, og den koster ikke meget, målt mod hvad en skade kan løbe op i. Sygeforsikringen er derimod frivillig, uanset om du har hund eller kat. Den er den dyre af de to, men også den, der redder dig, når dyrlægeregningen bliver stor. Mange tegner begge dele på én gang, netop fordi ansvaret alligevel er et krav.

Hvad koster det?

Prisen hænger først og fremmest sammen med dyrets art, race og alder. En ung blandingshund er som regel billigere at forsikre end en stor racehund med kendte arvelige lidelser. Katte ligger typisk under hunde. Oven i det kommer selvrisikoen og det dækningsloft, du vælger: jo mere du vil have dækket, jo højere præmie. De samme oplysninger kan give vidt forskellige priser fra selskab til selskab, og derfor er et par tilbud tiden værd.

Alder og karens

Tegn forsikringen, mens dyret stadig er ungt og rask. Så slipper du for, at selskabet tager forbehold for lidelser, dyret allerede har, og du får som regel en lavere pris. Karens er den første tid, hvor forsikringen endnu ikke dækker sygdom, ofte de første uger. Bliver dyret sygt i den periode, står du selv med regningen. Skader efter uheld er til gengæld tit dækket fra dag ét, men betingelserne er ikke ens, så tjek dem.

Selvrisiko og det med småt

To ting afgør, hvor meget du selv ender med at betale. Selvrisikoen er din andel af hver regning, og en del selskaber lægger en procentsats oven i det faste beløb. Dækningsloftet er det højeste, forsikringen udbetaler på et år - rammer du loftet, hænger du selv på resten. Kig også efter, om medfødte og arvelige lidelser er med, og om der er aldersgrænser. Det er her, de virkelige forskelle mellem selskaberne gemmer sig.

Sådan vælger du rigtigt

Begynd med at gøre op, hvor stor en regning du selv kan tåle at betale. Kan du klare de mindre udgifter af egen lomme, giver en højere selvrisiko dig en billigere præmie hver måned. Vil du være dækket bredt, så hold øje med dækningsloftet og med, om kroniske og arvelige lidelser er med. Sammenlign så flere tilbud på samme grundlag: samme dyr, samme selvrisiko, samme loft. Ellers ender du med at sammenligne æbler med pærer.

Sådan skifter du uden hul i dækningen

Du kan sagtens skifte selskab, men hold øje med ét forhold. En sygdom, dit dyr allerede har, ser det nye selskab tit som en eksisterende lidelse, det ikke dækker. Er dyret blevet ældre eller har været igennem et sygdomsforløb, kan et skifte derfor blive dyrt. Tegn den nye police, før du opsiger den gamle, så du ikke står uden dækning imellem de to. Er dyret ungt og rask, er der som regel ikke noget i vejen for at skifte til en bedre pris.