Upload vs download: derfor betyder uploadhastighed noget

Da du sidst valgte internet, kiggede du sikkert kun på ét tal: hvor mange Mbit/s du kunne downloade. Sadan har vi tænkt i mange ar. Men i takt med at vi holder videomoeder hjemmefra, uploader billeder til skyen og streamer os selv på nettet, er det pludselig det andet tal - uploadhastigheden - der afgoer, om forbindelsen foeles hurtig eller irriterende sej.
Hvad er forskellen på upload og download?
Download er data, der kommer ind til dig: en video du ser, en hjemmeside der loader, en fil du henter. Upload er data, der gaar ud fra dig: dit kamerabillede på et Teams-moede, et foto du laegger op, en fil du sender til en kollega.
De fleste danskere bruger langt mere download end upload, og derfor har udbyderne historisk skruet forbindelserne asymmetrisk sammen - masser af download, meget lidt upload. På et kabel- eller DSL-abonnement kan du sagtens have 300 Mbit/s ned og kun 20-30 Mbit/s op. Det gik fint, sa længe du bare forbrugte indhold. Problemet opstar, nar du selv begynder at sende noget.
Derfor er upload blevet vigtigere
Hjemmearbejde er den stoerste enkeltarsag. Et videomoede sender konstant dit kamera- og lydsignal opad, og gør flere i husstanden det samtidig, mens boernene ogsaa streamer, kan en tynd uploadforbindelse hurtigt blive flaskehalsen. Det er tit derfor, dit billede fryser på moedet - ikke fordi din download er for lav.
Samme historie gaelder en rakke hverdagsting, der stille og roligt er blevet normale:
- Cloud-backup af telefon og computer, der loebende sender dine filer op i skyen.
- Deling af store filer - video, billeder i fuld oploesning, arbejdsdokumenter.
- Gaming, hvor din handling skal sendes op til serveren hurtigt nok til at foeles responsiv.
- Streaming af dig selv på Twitch, YouTube eller under en live-udsendelse.
- Overvagningskameraer, der doegnet rundt sender optagelser op i skyen.
Alt det her belaster upload, ikke download. Og fordi din uploadhastighed ofte er ti gange lavere end din download, er det den, der loeber toer først.
Fiber er derfor blevet interessant
Her adskiller fiber sig fra de andre teknologier. Fiber er typisk symmetrisk, altsaa lige hurtig begge veje - har du 1000 Mbit/s ned, har du ofte 1000 Mbit/s op. Kabelnet (coax) og DSL er naesten altid asymmetriske med en beskeden upload, og mobilt bredbaand svinger meget efter dækning og hvor mange der deler mastens kapacitet.
Det betyder ikke, at alle skal have fiber. Bor du alene og bruger nettet til at streame og surfe, ma du gerne skrive uploaddelen lidt ned. Men er I flere hjemme, arbejder du med video eller sender du store maengder data op, er en ordentlig upload ofte pengene værd - og der står fiber staerkt, hvis det overhovedet er gravet ind til din adresse.
Sadan finder du ud af, hvad du har brug for
Start med at måle, hvad du faktisk har i dag. Lav en hastighedstest på et tidspunkt, hvor huset er i brug, og notér begge tal - baade download og upload. Sammenlign upload-tallet med det, du er lovet i din aftale. Ligger det langt under, kan det skyldes din teknologi, dit udstyr eller at forbindelsen deles med naboerne på myldretidspunkter.
Nar du skal vurdere behovet, er tommelfingerreglen enkel: hvert samtidigt videomoede i god kvalitet traekker groft sagt et par til en handfuld Mbit/s upload, og cloud-backup samt fildeling kan slaa hardt igennem, mens de koerer. Har flere i husstanden brug for at sende opad samtidig, skal der være luft i den samlede upload. Er du i tvivl, sa vurdér efter det tidspunkt, hvor I bruger nettet mest - ikke gennemsnittet.
Når du sammenligner abonnementer, sa kig efter det opgivne upload-tal og laes det med samme alvor som download. Vaer ogsaa opmaerksom på binding og opsigelsesvarsel, sa du ikke sidder fast i en aftale, der ikke passer til den made, du bruger nettet på. Bor du et sted med antenneforening, kan det ogsaa være værd at tjekke, om der overhovedet er fiber som alternativ på din adresse via et dækningstjek.
Når du udfylder én formular hos Sammenligner, får du op til fem gratis og uforpligtende tilbud, sa du kan holde baade upload- og download-tal op mod prisen - og se, hvilken teknologi der reelt kan leveres, hvor du bor.
Indtast din adresse, sammenlign de udbydere der rent faktisk kan leveres hos dig - og vælg dit tilbud.
HiperBillig fiber og bedste Trustpilot-scorefra 99 kr./md.Vælg Annonce. Ugens mest populære udbydere - din adresse afgør, hvilke net (fiber, kabel/coax, mobilt) og udbydere der reelt er mulige hos dig. Priser er vejledende; adresse-tjek og bestilling sker i samarbejde med Tjekbredbånd.dk.
Bredbånd - hvad kan du spare?
Betaler du for meget for dit internet? Se hvad du kan spare om året ved at skifte udbyder.
*Illustrativ beregning - ikke rådgivning. Faktiske tal afhænger af dine konkrete vilkår og aftaler.
Få konkrete tilbudFortsæt læsningen
BredbåndBredbånd til gaming: sådan får du lav ping
Ping betyder mere end downloadhastighed, når du gamer - se hvilket bredbånd og hvilke indstillinger der giver dig et stabilt net.
Mads Bukholt
BredbåndFiber eller kabel? Hvornår fiber er værd at vente på
Fiber holder til fremtidens fart - men til mange husstande er kabel eller coax rigeligt her og nu. Sådan vælger du rigtigt.
Mads Bukholt
BredbåndBredbånd på landet: dine muligheder uden fiber
Bor du et sted, hvor fiberen ikke er nået frem? Her er de reelle alternativer, du kan få internet fra i dag - og hvad du skal holde øje med.
Mads BukholtLad selskaberne kæmpe om dig - og spar
Du udfylder én kort formular. Flere danske selskaber giver dig deres bedste tilbud, og du vælger selv det, der passer dig. Gratis og helt uforpligtende.