6 ting du skal tjekke, før du køber dyreforsikring

En dyreforsikring ligner den ene police mest den anden, indtil din hund brækker et ben eller katten skal opereres. Så viser det sig pludselig, hvor forskellige betingelserne er. Her er de seks ting, du bør have styr på, inden du skriver under - og som de færreste når at læse.

1. Hvad dækker den egentlig?

En sygeforsikring dækker dyrlægeregninger, når dit dyr bliver sygt eller kommer til skade. En livsforsikring udbetaler et beløb, hvis dyret dør eller må aflives inden en bestemt alder. Mange tror, de har begge dele, men har kun den ene. Læs derfor helt konkret, hvad policen betaler for: operationer, medicin, undersøgelser, genoptræning, tandbehandling. Nogle forsikringer tager fysioterapi og receptpligtig medicin med, andre skærer det fra. Jo dyrere dyrlægeregninger typisk er for din race, jo vigtigere bliver den slags detaljer.

2. Selvrisikoen - både beløb og procent

Selvrisikoen er den del af regningen, du selv betaler. På dyreforsikringer består den ofte af to led, og det overrasker mange. Først en fast grundselvrisiko pr. skade eller pr. år. Derefter en procentdel af det resterende beløb. En regning på flere tusind kroner kan altså koste dig mere ud af egen lomme, end du regnede med, selv om du har forsikring.

Vær opmærksom på, om selvrisikoen gælder pr. skade eller pr. forsikringsår. Betaler du grundselvrisiko hver eneste gang dyret er hos dyrlægen, kan det løbe hurtigt op ved et kronisk problem. En lidt højere fast selvrisiko mod en lavere procentsats kan være en god handel, hvis dit dyr sjældent fejler noget, men rammer hårdt, når det først sker.

3. Loftet over den årlige udbetaling

Næsten alle dyreforsikringer har en maksimal udbetaling om året. Rammer du loftet, står du selv med resten. Ved en langvarig behandling eller en dyr operation kan et lavt loft betyde, at forsikringen slipper op midt i forløbet. Tjek beløbet, og hold det op mod, hvad en reel dyrlægeregning koster i dag. Nogle selskaber sætter desuden separate lofter på bestemte ting som tandbehandling eller medicin, så du kan have masser tilbage på hovedloftet og alligevel få nej.

4. Undtagelserne - det står med småt

Her ligger de fleste ærgrelser begravet. Gennemgå listen over, hvad forsikringen ikke dækker, før du siger ja. De klassiske undtagelser er:

• Sygdomme og skader, dyret havde, før forsikringen trådte i kraft
• Arvelige og racetypiske lidelser, som er kendte for din race
• Forebyggelse: vaccinationer, ormekur, kloklip og tandrens
• Drægtighed, fødsel og kastration, medmindre det sker af sundhedsmæssige grunde
• Adfærdsbehandling og alternativ behandling

Har du en race, der er kendt for problemer med hofter, hjerte eller vejrtrækning, så læs netop de afsnit ekstra grundigt. Det er præcis dér, en undtagelse gør ondt.

5. Ventetid og alder

De fleste forsikringer har en ventetid fra den dag, du tegner, til de begynder at dække. For pludselige ulykker er den ofte kort, men for sygdom kan der gå længere tid. Bliver dyret sygt i ventetiden, betaler du selv. Tjek også aldersgrænserne. Mange selskaber vil ikke tegne en ny police på ældre dyr, og præmien stiger typisk med alderen. Vil du forsikre en hvalp eller killing, gør du klogt i at gøre det tidligt, mens der endnu ikke er noteret noget i journalen, som kan blive til en undtagelse senere.

6. Hvad koster det over tid?

Prisen på papiret siger kun halvdelen. Spørg, hvordan præmien udvikler sig, når dyret bliver ældre, og om selvrisikoen ændrer sig med alderen. En billig police for en ung hund kan blive markant dyrere om nogle år. Hold den samlede pris op mod loftet og selvrisikoen, så du sammenligner det, der faktisk betyder noget, og ikke bare den laveste månedlige præmie.

Vil du se, hvad forsikringen konkret koster for netop dit dyr hos flere selskaber, kan du udfylde én formular og få op til fem gratis, uforpligtende tilbud. Så har du priserne og betingelserne side om side, inden du beslutter dig.

Sammenlign dyreforsikring