Fri data findes ikke gratis - læs det med småt

"Fri data" står med store bogstaver i reklamen. Det, der koster dig penge, står længere nede - med gråt, i punktstørrelse otte. Fri data er sjældent så frit, som ordet lover, og forskellen ligger i det med småt.

Hvad "fri" faktisk dækker

Fri data betyder som regel, at du ikke betaler ekstra for de gigabyte, du bruger herhjemme. Men selve datamængden er ofte fri på selskabets præmisser, ikke dine. Nogle abonnementer skruer ned for hastigheden, når du har brugt en vis mængde - det kaldes strømlægning eller throttling, og det kan gøre streaming til en prøvelse resten af måneden.

Andre binder "fri" til bestemte tjenester. Fri musik eller fri video lyder godt, men gælder tit kun udvalgte apps, og kun i en bestemt kvalitet. Ser du på noget udenfor listen, tæller det på et helt almindeligt dataforbrug, som du måske slet ikke troede, du havde.

De steder, hvor småt gemmer sig

Selskaberne skriver det ikke forkert. De skriver det bare kort og et sted, du ikke kigger. Det er værd at lede efter disse ting, før du siger ja:

• Bindingsperiode. Seks måneder er almindeligt, men nogle tilbud løber i længere tid. Er prisen kun god, fordi du er låst?
• Intropris. De første måneder er billige. Bagefter stiger prisen, og forskellen kan være markant.
• Oprettelsesgebyr. Et engangsbeløb, der spiser hele besparelsen det første halve år.
• Farten. Fri data på reduceret hastighed er ikke det samme som fri data.
• Roaming. Fri data i Danmark er sjældent fri data i udlandet, heller ikke i EU, hvor der findes lofter.

EU-roaming er ikke helt uden loft

Inden for EU må du bruge dit danske abonnement, som var du hjemme. Det lyder som fri adgang på ferien, men der findes en grænse. Selskaberne beregner et roamingloft ud fra din pris, og har du et billigt abonnement med rigtig meget data, kan loftet i udlandet være lavere end det, du har herhjemme. Bruger du mere end det, kommer der et lille beløb oveni pr. gigabyte.

Rejser du udenfor EU, gælder helt andre regler. Der kan data koste voldsomt, hvis du ikke slår dataroaming fra eller køber en pakke først. Det er her, de dyre historier om regninger på flere tusind kroner opstår.

Sådan læser du et tilbud på under fem minutter

Start bagfra. Find den samlede pris over hele bindingsperioden, ikke månedsprisen på forsiden. Læg oprettelse til. Tjek, hvad prisen bliver, når introperioden slutter, for det er den pris, du reelt kommer til at betale længst.

Kig så på farten. Står der en hastighedsgrænse efter et bestemt forbrug, så er "fri" med forbehold. Og se på, om der er fri tale og sms med i pakken, eller om det er en ekstra post. Et abonnement med fri data og dyr minuttakst kan ende dyrere end et lidt kedeligere tilbud med det hele inkluderet.

Fri data passer ikke til alle

Der er en grund til, at fri data koster mere end de mindre pakker. Selskaberne ved godt, at de fleste danskere bruger et sted mellem 5 og 20 gigabyte om måneden. Bruger du mindre, betaler du for luft. Streamer du meget i toget og bruger telefonen som hotspot, kan fri data derimod være pengene værd.

Den ærlige vej er at kigge på dit eget forbrug først. Log ind hos dit nuværende selskab og se de sidste par måneder. Kender du dit tal, kan du gennemskue, hvornår "fri" er en fordel, og hvornår det bare er et flot ord på en reklame.

Vil du slippe for at nærlæse hver enkelt udbyder, kan du udfylde én formular hos os og få op til fem gratis, uforpligtende tilbud. Så har du priserne side om side og kan se det med småt, inden du binder dig til noget.

Sammenlign mobilabonnement