Ansvarsforsikring dækkede ikke: 4 sager der gik galt

En erhvervsansvarsforsikring giver ro i maven, lige indtil den ikke gør. De fleste går ud fra, at policen dækker, hvis en kunde eller tredjemand kommer til skade eller lider et tab. Men forsikring er fyldt med undtagelser, betingelser og små formuleringer, der først bliver synlige, når skaden er sket. Her er fire typer sager, hvor danske virksomheder stod tilbage med regningen, og hvad der gik galt.

1. Skaden var kendt, før forsikringen blev tegnet

En håndværksvirksomhed skiftede forsikringsselskab og fik en ny erhvervsansvarsforsikring. Kort efter dukkede der en revneskade op på et gulv, de havde lagt måneder forinden. Problemet: virksomheden havde allerede fået en klage fra kunden, før den nye police trådte i kraft. Selskabet afviste med henvisning til, at forholdet var kendt på tegningstidspunktet.

De fleste ansvarsforsikringer dækker skader, der anmeldes i forsikringsperioden (claims made), eller skader, der indtræffer i perioden. Skifter du selskab, kan der opstå huller i overgangen. Er du klar over et muligt krav, så oplys det ved tegning. Skjuler du det, risikerer du at stå helt uden dækning.

2. Underentreprenøren var ikke dækket

Et mindre byggefirma tog en underentreprenør ind på en opgave. Underentreprenøren lavede en fejl, bygherren rejste et krav, og byggefirmaet endte med ansvaret som hovedentreprenør. Da de meldte skaden, viste det sig, at deres police kun dækkede egne ansatte, ikke arbejde udført af eksterne.

Bruger du løbende underleverandører, skal din police tage højde for det. Tjek også, at underentreprenøren selv har en gyldig ansvarsforsikring, og bed om dokumentation, før arbejdet går i gang. Ellers kan du komme til at hæfte for andres fejl uden at være forsikret mod dem.

3. Produktansvar var ikke med i policen

En virksomhed, der solgte og monterede udstyr, blev mødt med et krav, da et produkt gik i stykker og forårsagede en følgeskade hos kunden. De havde en erhvervsansvarsforsikring, men ikke produktansvar. Det er to forskellige ting.

Erhvervsansvar dækker typisk skader, du forvolder under arbejdet. Produktansvar dækker skader, som et solgt produkt forårsager efter levering. Sælger, importerer eller fremstiller du fysiske varer, er produktansvar sjældent noget, du kan undvære. Læs policen, og spørg konkret, om produktansvar er inkluderet, eller om det er et separat tillæg.

4. Den rene formueskade faldt uden for dækningen

En rådgivningsvirksomhed gav et forkert råd, som kostede kunden penge. Ingen personer kom til skade, og ingen ting gik i stykker, kunden tabte bare penge. Selskabet afviste, fordi den almindelige erhvervsansvarsforsikring kun dækker person- og tingskade, ikke rene økonomiske tab.

Den type sager kræver en professionel ansvarsforsikring (rådgiveransvar). Den dækker netop de formuetab, en fejlagtig rådgivning kan udløse. Arbejder du med rådgivning, projektering, økonomi eller anden vidensbaseret ydelse, er det ofte den vigtigste police, du kan have, og samtidig den, folk oftest tror er dækket af noget andet.

Det går igen i alle fire sager

Ingen af virksomhederne var uforsikrede. De havde bare den forkerte dækning til deres situation. Det er mønsteret, der går igen: policen matchede ikke virkeligheden. Vil du undgå at stå samme sted, er der nogle punkter, du selv kan tjekke:

• Læs undtagelserne, ikke kun hvad policen dækker
• Afklar om du har brug for produktansvar eller rådgiveransvar oveni
• Sørg for, at underleverandører har egen ansvarsforsikring
• Oplys altid kendte forhold, når du tegner eller skifter selskab
• Tjek dækningssummen mod de krav, din branche realistisk kan møde

Dækningsbehovet afhænger af, hvad du laver, og to virksomheder i samme branche kan sagtens have vidt forskellige policer. Er du i tvivl om, hvad du reelt er dækket for, er det værd at få flere tilbud og se betingelserne op mod hinanden. Med én formular kan du hente op til fem gratis og uforpligtende tilbud og selv vurdere, hvilken dækning der passer til din virksomhed, før skaden er sket i stedet for bagefter.

Sammenlign erhverv / SMV