Tidlig pension, seniorpension eller efterløn: hvad kan du få i 2026?

Folkepensionsalderen er 67 år i 2026 - men du behøver ikke nødvendigvis vente så længe. Der findes tre forskellige ordninger, der kan give dig ret til at trække dig tilbage før tid: tidlig pension (bedre kendt som Arne-pension), seniorpension og efterløn. De ligner hinanden på overfladen, men kravene og beløbene er vidt forskellige - og vælger du forkert, kan det koste dig både år og kroner. Her er overblikket.

Folkepensionsalderen er 67 år i 2026

Udgangspunktet er, at du kan få folkepension, når du fylder 67 år. Folkepensionen består i 2026 af et grundbeløb på 7.544 kr. om måneden og et fuldt pensionstillæg på 4.467 kr. om måneden før skat. Hvor meget du reelt får udbetalt, afhænger blandt andet af din egen indtægt og din civilstand.

Vil du stoppe tidligere end det, skal du bruge en af de tre ordninger nedenfor - eller leve af din egen opsparing.

Tidlig pension (Arne-pension): for de lange arbejdsliv

Tidlig pension er til dig, der har været mange år på arbejdsmarkedet. Du kan gå 1, 2 eller 3 år før folkepensionsalderen, og det afhænger af, hvor mange år du har været i arbejde. For årgangene 1965-1968 gælder (er du født før 1965, er kravene 42, 43 og 44 år):

• 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til 1 år tidligere.
• 44 år giver ret til 2 år tidligere.
• 45 år giver ret til 3 år tidligere.

Anciennitet gøres op på et bestemt tidspunkt i livet - og tidspunktet afhænger af din årgang: 61 år for årgange født fra 2. halvår 1955 til 1964, 62 år for 1965-1968 og 63 år for 1969-1970. Det maksimale beløb er 15.650 kr. om måneden før skat (2026).

Vær opmærksom på modregningen: du må tjene op til 28.300 kr. om året (2026) ved siden af uden at blive trukket. Tjener du mere, sættes ydelsen ned med 64 % af beløbet over grænsen. Til gengæld er der ingen krav til dit helbred - det er alene arbejdsårene, der tæller.

Seniorpension: når helbredet ikke kan følge med

Seniorpension er noget helt andet. Den er til dig, der har haft et langt arbejdsliv, men hvor helbredet gør, at du ikke længere kan arbejde - konkret at din arbejdsevne er varigt nedsat.

Den store forskel er tidshorisonten: seniorpension kan du få op til 6 år før folkepensionsalderen - altså dobbelt så tidligt som tidlig pension, hvor grænsen er 3 år. Til gengæld skal din nedsatte arbejdsevne dokumenteres og vurderes helbredsmæssigt, hvilket du ikke skal igennem ved tidlig pension.

Efterløn: den ordning du selv har betalt til

Efterløn er en frivillig ordning, som du selv sparer op til gennem din a-kasse. For at få efterløn skal du:

• være medlem af en a-kasse,
• have betalt efterlønsbidrag i tilstrækkeligt mange år,
• og have nået efterlønsalderen, som i 2026 er 64 år.

Efterløn er altså ikke noget, du bare kan tilvælge, når du nærmer dig pensionsalderen. Har du fravalgt efterlønsbidraget tidligere i livet, kan du normalt ikke købe dig ind bagud. Fortryder du omvendt, kan du som udgangspunkt få dine indbetalte efterlønsbidrag udbetalt igen - tjek reglerne hos din a-kasse.

Hvilken ordning passer til dig?

• Langt arbejdsliv, godt helbred: tidlig pension (Arne-pension) er oftest vejen - op til 3 år før, uden helbredskrav.
• Langt arbejdsliv, nedslidt: seniorpension kan give dig helt op til 6 år før - men kræver dokumenteret nedsat arbejdsevne.
• Har betalt efterlønsbidrag: efterløn fra 64 år (2026) kan være et fleksibelt supplement - tjek din a-kasse.
• Ingen af delene: så er det din egen pensionsopsparing, der afgør, hvor tidligt du kan stoppe.

Glem ikke din egen opsparing

Uanset hvilken ordning du bruger, er det din egen pensionsopsparing, der afgør, hvor godt du reelt kommer til at leve som pensionist. Og her betyder gebyrerne meget over tid: ÅOP på pension ligger typisk mellem 0,5 % og 1,5 % om året, og bare 1 procentpoint i forskel kan koste flere hundrede tusinde kroner over et arbejdsliv. Det er derfor værd at tjekke, om din pension står det rigtige sted, længe før du planlægger din exit.

Overvejer du at gå tidligere på pension, så start med at få overblik over både dine offentlige muligheder og din egen opsparing. Du kan sammenligne pensionsselskaber og se, hvad gebyrerne koster dig - og er efterløn relevant for dig, afhænger den af dit medlemskab af en a-kasse.

Læs også: reglerne for tidlig pension (Arne-pension).

Sammenlign pension