Hvor meget kan jeg låne? Beregn dit lånebeløb ud fra din økonomi

Sådan beregner banken dit lånebeløb i praksis

Når du søger om et lån, kigger långiveren sjældent kun på din indkomst. De laver en kreditvurdering, der samler din husstands økonomi og regner baglæns fra, hvad du realistisk kan betale hver måned. Den vigtigste størrelse er dit rådighedsbeløb - det, der er tilbage, når faste udgifter er trukket fra din indkomst efter skat. Mange banker forventer et rådighedsbeløb på cirka 5.000-7.000 kr. for en enlig og 9.000-12.000 kr. for et par, men beløbet afhænger af din profil og långiver.

En praktisk måde at anslå din egen ramme på er trin-for-trin:

1. Læg din husstands samlede indkomst efter skat sammen.
2. Træk alle faste udgifter fra: husleje/boliglån, forsikring, transport, daginstitution, abonnementer og eksisterende gæld.
3. Se, hvad der er tilbage - det er din reelle betalingsevne.
4. Afsæt en buffer, så en ny ydelse ikke sluger hele overskuddet.

Netop fordi hver långiver vægter tallene forskelligt, giver det mening at hente gratis og uforpligtende tilbud og sammenligne dem side om side - så ser du sort på hvidt, hvem der vil låne dig hvad, og til hvilken pris.

Hvad betyder ÅOP for, hvor meget du reelt kan låne?

Det er fristende kun at kigge på det beløb, du får udbetalt. Men det, der afgør, om lånet passer til din økonomi, er ÅOP (årlige omkostninger i procent) - det samlede prismærke inklusive rente, gebyrer og stiftelsesomkostninger. To lån på samme beløb kan have vidt forskellig månedlig ydelse, alt efter ÅOP og løbetid. Jo højere ÅOP, desto mindre kan du forsvarligt låne, fordi en større del af ydelsen går til omkostninger frem for afdrag.

Bemærk, at det konkrete ÅOP altid afhænger af din kreditprofil, løbetiden og långiveren. Ved at sammenligne flere tilbud på én gang finder du den løbetid og det beløb, hvor ÅOP holdes nede - og undgår at binde dig til et dyrt kviklån, hvis et almindeligt forbrugslån kan gøre det billigere.

Hvem passer et større lånebeløb til - og hvem bør holde igen?

Et stort lånebeløb er ikke i sig selv godt eller skidt; det handler om, hvor stabil din betalingsevne er. Et højere beløb kan give mening for dig med fast fuldtidsindkomst, lav eksisterende gæld og et solidt rådighedsbeløb, hvor lånet dækker et konkret, værdiskabende formål som en bilkøb, renovering eller samling af dyr gæld.

Omvendt bør du holde igen, hvis du:

• har svingende eller usikker indkomst (fx nystartet selvstændig eller på prøvetid),
• allerede bruger en stor del af dit rådighedsbeløb på anden gæld,
• er registreret i RKI - her afviser de fleste seriøse långivere, og det er sjældent en løsning at søge dyrere alternativer,
• optager lånet til løbende forbrug frem for et afgrænset formål.

Er du i tvivl, så start lavt: søg det beløb, du med sikkerhed kan afdrage, og få alligevel flere gratis tilbud. Så kan du sammenligne ydelserne uforpligtende, uden at forpligte dig på et beløb, der presser din økonomi.

Typiske faldgruber, når du fastsætter dit lånebeløb

Selv med et godt overblik er der nogle klassiske fejl, der får folk til at låne for meget eller for dyrt. Vær særligt opmærksom på disse:

• At låne til den øvre grænse. Bare fordi banken tilbyder et beløb, betyder det ikke, at det er klogt at udnytte det fuldt ud. Lad der være luft i budgettet til uforudsete udgifter.
• At forlænge løbetiden for at få ydelsen ned. En længere løbetid sænker den månedlige ydelse, men øger de samlede omkostninger - du betaler mere i alt.
• Kun at sammenligne renten. Rente uden gebyrer siger ikke det fulde. Sammenlign altid på ÅOP og samlede tilbagebetaling.
• At jagte hurtig udbetaling frem for pris. Behovet for pengene i morgen fører ofte til dyre kviklån. Kan du vente få dage, er et almindeligt forbrugslån næsten altid billigere.

Den enkleste måde at undgå faldgruberne på er at lade tilbuddene tale for sig selv. Når du sammenligner gratis, uforpligtende lånetilbud med det samme beløb og den samme løbetid, ser du med det samme, hvem der er billigst målt på ÅOP - og træffer et valg på tal, ikke på markedsføring.