Synsrapport og synshistorik: sådan læser du bilens syn

Synsrapporten er det mest ærlige dokument, der findes om en brugt bil. Den er skrevet af en uafhængig synsvirksomhed, den ligger offentligt tilgængelig, og den viser både fejl og kilometerstand ved hvert eneste syn. Her gennemgår vi, hvor du finder den, hvad resultaterne og fejlkoderne betyder, og hvilke frister der gælder.

Synsfrister: hvornår skal bilen til syn?

Fristerne for periodisk syn fastsættes ud fra bilens første registreringsdato. Færdselsstyrelsen oplyser disse intervaller:

• Personbil (højst 9 personer): første syn efter 4 år, derefter hvert 2. år.
• Varebil (tilladt totalvægt højst 3.500 kg): første syn efter 4 år, derefter hvert 2. år.
• Stor personbil (flere end 9 personer), lastbil over 3.500 kg og påhængs- og sættevogne over 3.500 kg: første syn efter 1 år, derefter hvert år.
• Køretøjer registreret til veterankørsel indkaldes kun til periodisk syn hvert 8. år.

Færdselsstyrelsen sender en indkaldelse til periodisk syn 8 uger inden synsfristen. Du kan altid se din synsfrist ved at slå bilen op i Motorregistret på registreringsnummer eller stelnummer og vælge punktet Syn. Fristen kan ikke udsættes, når den først er overskredet; kun i særlige tilfælde, for eksempel hvis bilen er stjålet, kan den udsættes på forhånd.

Ud over det periodiske syn findes registreringssyn. Det kræves blandt andet, når en bil har været afmeldt i mere end 1 år, når en brugt bil importeres, og når der er lavet konstruktive ændringer på styretøj, bremser, motor, hjul, affjedring eller karrosseri.

Hvor finder du synsrapporten?

Færdselsstyrelsen stiller en søgetjeneste til rådighed på findsynsrapport.esyn.dk, hvor du kan fremsøge alle aktuelle og historiske synsrapporter på samtlige indregistrerede biler i Danmark. Du søger på registreringsnummer eller stelnummer. Det er den samme kilde, vores nummerpladeopslag henter synsoplysninger fra.

Synshistorikken er guld værd, når du kigger på en brugt bil, fordi du kan følge bilen fra syn til syn:

• Hvilke fejl er fundet ved hvert syn, og er de samme fejl gået igen?
• Hvad var kilometerstanden ved hvert syn, og stiger den jævnt?
• Er bilen godkendt i første forsøg, eller har den været til omsyn flere gange?

Bemærk, at søgningen kun viser, hvad der er registreret i det danske synssystem. En importeret bil har ingen dansk historik fra tiden før første registrering i Danmark.

Sådan er synsrapporten bygget op

Synsrapporten er reguleret i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, hvor § 35 fastlægger, hvilket synsresultat der skal noteres. Rapporten skal blandt andet indeholde:

• Stelnummer, registreringsnummer og nationalitet.
• Dato, tidspunkt og sted for synet samt synsvirksomhed og inspektør.
• Synsart, for eksempel Periodesyn 1. gang eller Periodesyn omsyn, og et SynsID fra synssystemet.
• Køretøjskategori og kilometerstand.
• Fejloversigt med alle konstaterede fejl og deres alvorsgrad.
• Synsresultatet og, hvis relevant, fristen for omsyn samt eventuelle vilkår for kørsel eller kørselsforbud.
• Klagevejledning: afgørelser kan påklages til Færdselsstyrelsen inden fire uger.

Alle konstaterede fejl skal anføres. Kun hvis bilen er i så dårlig stand, at en udtømmende opregning ville være ekstraordinært tidskrævende, må synsvirksomheden nøjes med de væsentligste fejl, og så skal rapporten oplyse, at den ikke er udtømmende.

De fire synsresultater, og hvad de betyder

Godkendt. Bilen godkendes, når der ikke er fundet fejl af betydning for sikkerheden eller miljøet. Det betyder ikke, at bilen er fejlfri, men at den lovligt kan bruges. Næste synsdato registreres automatisk i Motorregistret.

Betinget godkendt. Der er fundet mindre fejl og mangler, som skal repareres. Du må selv udbedre dem, og bilen skal ikke til nyt syn bagefter. Men bilen er først lovlig, når fejlene er udbedret, og indtil da må den kun bruges til den kørsel, der er nødvendig for reparationen. Dette resultat bruges normalt ikke ved omsyn.

Kan godkendes efter omsyn. Der er fundet væsentlige fejl, eller der kræves særligt måleudstyr for at kontrollere udbedringen. Bilen skal til omsyn inden for 60 kalenderdage regnet fra og med synsdatoen, og ved omsynet skal alle påpegede fejl være udbedret. Omsynsfristen forlænger ikke den lovpligtige synsfrist fra Færdselsstyrelsen, den kan ikke forlænges, og overskrider du den, skal bilen til et helt nyt syn.

Ikke godkendt. Bruges, når bilen er i så dårlig stand, at en udtømmende opregning af fejlene ville være ekstraordinært tidskrævende. Resultatet indberettes til Motorstyrelsen, og Færdselsstyrelsen oplyser, at politiet herefter inddrager bilens nummerplader. Indtil bilen er bragt i forskriftsmæssig stand, må den kun bruges til kørsel, der er nødvendig for reparationen, og synsvirksomheden kan forbyde kørsel helt.

Derudover findes resultatet ufuldstændigt syn, som bruges, når et syn er påbegyndt, men ikke afsluttet.

Fejlkategorierne: mindre, væsentlig og farlig fejl

Hver fejl i rapporten har en kode og en alvorsgrad. Koden peger på det kontrolpunkt, fejlen hører til, for eksempel 4.1.1 for lygter eller 5.3.3 for bærearme, og bogstavet til sidst angiver alvorsgraden. I Færdselsstyrelsens fejlkodeliste (eSyn) er alle fejl inddelt i tre grader, og graden bestemmer synsresultatet:

• M, mindre fejl: giver resultatet betinget godkendt. Du udbedrer selv, uden omsyn.
• V, væsentlig fejl: giver resultatet kan godkendes efter omsyn.
• F, farlig fejl: giver ligeledes omsyn, og der kan udstedes kørselsforbud. Fra 1. januar 2026 kan kørselsforbud kun pålægges ved farlige fejl, hvor sikkerheden er i fare.

Et eksempel fra Færdselsstyrelsens egen eksempelrapport: koden 4.1.1.B.M dækker en lygte, hvor parabol eller glas er lidt defekt, og giver betinget godkendt. Koden 5.3.3.B.F dækker en kraftigt tæret bærearm, er markeret som farlig fejl med kørselsforbud og giver kan godkendes efter omsyn.

Frie fejl og servicebemærkninger står som separate afsnit i rapporten under fejloversigten, og de er værd at tage med til værkstedet.

Hvad sker der, hvis synsfristen overskrides?

Fremstiller du ikke bilen til periodisk syn inden fristen, overtræder du lov om godkendelse og syn af køretøjer. Færdselsstyrelsens forløb ser sådan ud:

1. 4 uger efter fristen: du får en påmindelse.
2. 9 uger efter fristen: påmindelsesperioden udløber, og ugen efter udstedes en bøde på 500 kr. sammen med et påbud om at få bilen godkendt eller afmeldt.
3. 13 uger efter fristen: påbudsfristen udløber.
4. 14 uger efter fristen: er bilen stadig hverken godkendt eller afmeldt, udstedes en ny bøde på 2.000 kr.

En uge efter den anden bøde beder Færdselsstyrelsen politiet om at inddrage nummerpladerne. Bemærk også, at et ejerskifte kræver gyldigt syn: er bilen over 4 år gammel, skal den være synet inden for de sidste 2 år, ellers kan omregistreringen ikke gennemføres.

Et gyldigt syn er også en forudsætning for, at forsikringen dækker som forventet. Er du i tvivl om, hvad din bil koster at forsikre, kan du se vores oversigt over bilforsikringspriser, og ejer du en ældre bil på veteranvilkår, gælder der særlige regler for både syn og veteranbilforsikring.

Sådan bruger du synshistorikken, når du kigger på en brugt bil

Synshistorikken er det første, du åbner, og du gør det, før du kører ud og ser bilen. Gå frem sådan her:

1. Hent alle rapporter på stelnummeret, ikke kun den seneste. Nummerplader kan være skiftet, stelnummeret kan ikke.
2. Skriv dato og kilometerstand ned for hvert syn. Tallene skal stige jævnt. Et fald eller et knæk skal forklares, og det gennemgår vi i vores guide til kilometerstand via nummerpladen.
3. Kig efter gengangere i fejloversigten. En bil, der får bemærkninger om det samme bremserør eller den samme tæring ved to syn i træk, er en bil, hvor ejeren har repareret så lidt som muligt.
4. Tæl omsyn. Én gang omsyn er hverdag. Flere omsyn i træk fortæller, at bilen er blevet kørt til syn, før den var klar.
5. Sammenhold med billedet. Siden 1. januar 2025 skal syns- og omsynsvirksomheder indberette fotodokumentation og starttidspunkt for hvert syn, og billedet af bilen offentliggøres sammen med synsrapporten. Passer farve, fælge og udstyr på billedet ikke med den bil, du står foran, så spørg.
6. Tjek synsfristen i Motorregistret. Færdselsstyrelsen gør opmærksom på, at synsfristen ikke forlænges, fordi bilen skifter ejer. Køber du en bil, der er indkaldt, overgår ansvaret for at få den synet til dig sammen med ejerskiftet, og et eventuelt bødeforelæg lander hos dig.

Et godt tegn er en bil, der år efter år går igennem i første forsøg med få og små bemærkninger. Det er ikke det samme som fejlfri, men det er det nærmeste, du kommer et uafhængigt vidnesbyrd om vedligeholdelsen.

Udsættelse af synsfristen: regn ikke med den

Færdselsstyrelsen kan udsætte fristen for periodisk syn efter synsbekendtgørelsens § 51, men styrelsen beskriver selv sin praksis som meget restriktiv. Udsættelse gives kun, når bilen dokumenteret er stjålet, står på værksted med reservedele i dokumenteret restordre, er beskadiget ved en force majeure-hændelse, eller er betydeligt trafikskadet, udsat for hærværk eller under omfattende restaurering og samtidig dækket af en stilstandsforsikring, hvor selskabet lover at give styrelsen besked, når forsikringen ophører.

Alt det, folk normalt søger om, afvises: sygdom, ventetid på værksted, lang leveringstid på reservedele uden dokumentation for restordre, motorskade, salt og sne på vejene, ferie, udstationering og dødsfald i familien. Styrelsens svar er hver gang det samme: enhver må fremstille bilen til syn, du kan afmelde bilen indtil den er klar, og ansøgningen sætter ikke fristen i bero. Får du afslag, gælder den oprindelige frist stadig.

To ting kan du gøre i stedet. Du kan afmelde bilen ved at aflevere nummerpladerne til en nummerpladeoperatør; så stopper afgifterne, og bilen skal først synes, når den skal have plader på igen. Eller du kan flytte fristen fremad ved at få bilen synet frivilligt, før indkaldelsen kommer. Færdselsstyrelsens eksempel er en bil med frist i november, der synes allerede i maj; den næste frist beregnes derefter fra maj. Det er nyttigt, hvis din synsfrist altid falder i en dårlig måned.

Klage over synsresultatet

Er du uenig i synshallens afgørelse, kan du klage til Færdselsstyrelsen. Klagevejledningen står på bagsiden af synsrapporten, og fristen er fire uger fra den dato, resultatet blev meddelt; styrelsen skal have modtaget klagen inden fristens udløb. Du klager via en blanket, der sendes med Digital Post eller med brev til Sorsigvej 35, 6760 Ribe, og er du hverken ejer eller bruger, skal en underskrevet fuldmagt med.

Det vigtigste praktiske råd står også hos styrelsen: reparer ikke bilen, før klagen er behandlet. Har du allerede udbedret fejlene, kan styrelsen ikke vurdere bilens tilstand på synstidspunktet, og klagen bliver sværere at vinde. Synsresultatet gælder, indtil klagen er afgjort, så en bil, der har fået omsyn, må stadig kun bruges til kørsel i forbindelse med reparation, mens du klager.

Bemærk, at Færdselsstyrelsens afgørelser er endelige og ikke kan indbringes for transportministeren eller en anden myndighed. Og at styrelsen under sagsbehandlingen kan finde, at godkendelsesgrundlaget slet ikke var i orden, og indkalde bilen til nyt syn eller inddrage godkendelsen. En klage er altså ikke risikofri.

Omsynsfrist og påbudsfrist: to frister, der ikke taler sammen

Den fejl, der oftest ender med en bøde, handler om to forskellige frister. Synshallen skriver på rapporten, at bilen kan fremstilles til omsyn inden for 60 kalenderdage. Færdselsstyrelsen skriver i sin påmindelse eller sit påbud, at bilen skal være godkendt eller afmeldt inden en bestemt dato. De 60 dage forlænger ikke styrelsens frist. Det står direkte i synsbekendtgørelsens § 78, stk. 3, og styrelsen gentager det i sine spørgsmål og svar: du kan få et bødeforelæg, selv om omsynsfristen på rapporten ikke er overskredet.

Forløbet, når bilen er fremstillet, men ikke godkendt inden synsfristen: 10 uger efter fristen sender styrelsen et påbud om at få bilen godkendt eller afmeldt inden for 3 uger; overholdes det ikke, følger et bødeforelæg for manglende afmelding, og en uge senere beder styrelsen politiet om at inddrage pladerne. Mød derfor op til første syn i god tid før fristen, så et omsyn kan nås inden for styrelsens frist og ikke kun inden for synshallens.

Bødeforelægget er et tilbud om at afslutte sagen uden domstolene. Betaler du, er sagen lukket, og du kan ikke få den prøvet. Betaler du ikke, sendes sagen til politiet, og du kan få den prøvet i retten. Er der sket en fejl, for eksempel at et syn ikke er registreret i Motorregistret, eller at et forkert køretøj er indberettet som synet, annullerer styrelsen bødeforelægget, når du henvender dig med blanketten til administrative bødeforelæg. Og har du solgt bilen efter synsfristen, kan den ikke omregistreres til køber, før den er godkendt; det ansvar bliver hos dig.

Registreringssyn: import, ombygning og anhængertræk

Ud over det periodiske syn møder du registreringssynet i tre situationer, hvor reglerne er lette at overse:

• Importbil. En brugt bil fra udlandet skal gennem et udvidet registreringssyn, der består af et registreringssyn og et toldsyn, og synet må højst være 4 uger gammelt, når du beder Motorstyrelsen om en værdifastsættelse. Medbring den originale udenlandske registreringsattest; uden den bliver bilen som udgangspunkt ikke godkendt. Er bilen godkendt ved periodisk syn i et EU- eller EØS-land inden for den periode, der gælder for kategorien, kontrollerer synshallen kun konstruktion og udstyr og må ikke lede systematisk efter slidfejl.
• Konstruktive ændringer. Ændringer af styretøj, bremser, motor, hjul, fjedre eller karrosseri, eller ændringer på mere end 50 kg af egenvægten, kræver registreringssyn. Chiptuning hører også hertil, og oplyser du ikke synshallen om ændringen, er bilen ikke lovligt synet, selv om den blev godkendt.
• Anhængertræk. Som hovedregel skal bilen synes efter montering. Er bilen højst otte år gammel og har en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg, kan den i stedet registreres til synsfri sammenkobling uden syn, når trækket er monteret af et momsregistreret værksted, der udfylder Motorstyrelsens blanket 21.053.

Færdselsstyrelsen anbefaler, at du efter et registreringssyn kontrollerer kvitteringen: at ejer og bruger er rigtige, at stelnummer og registreringsnummer passer med bilen, og at anvendelsen er korrekt. Fejl skal rettes hos Motorstyrelsen med det samme, ellers står de på registreringsattesten i årevis. Har du købt en importbil, findes der ingen dansk synshistorik fra før registreringssynet, og så er servicebogen dit eneste vindue til bilens fortid.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg finde synsrapporten ud fra nummerpladen?
Ja. På findsynsrapport.esyn.dk, som Færdselsstyrelsen henviser til, kan du søge på registreringsnummer eller stelnummer og se alle aktuelle og historiske synsrapporter for bilen.

Hvor ofte skal en personbil til syn?
Første gang 4 år efter første registrering, derefter hvert 2. år. Samme frister gælder for varebiler med tilladt totalvægt op til 3.500 kg.

Hvor lang tid har jeg til omsyn?
60 kalenderdage regnet fra og med synsdatoen. Fristen kan ikke forlænges, og overskrider du den, skal bilen til et helt nyt syn. Fristen var 33 dage frem til 31. december 2025.

Må jeg køre i bilen, når den er betinget godkendt?
Bilen er først lovlig, når de påpegede fejl er udbedret. Indtil da må den kun bruges til den kørsel, der er nødvendig for reparationen.

Hvad betyder bogstaverne M, V og F i fejlkoden?
Mindre fejl (betinget godkendt), væsentlig fejl (omsyn) og farlig fejl (omsyn, eventuelt med kørselsforbud).

Hvad koster det at glemme synet?
500 kr. i bøde, hvis bilen ikke er fremstillet til syn inden fristen, og yderligere 2.000 kr., hvis påbuddet om at få bilen godkendt eller afmeldt ikke følges. Derefter kan politiet inddrage nummerpladerne.

Kilder

• Færdselsstyrelsen: Periodisk syn: Synsfrister pr. køretøjstype; indkaldelse 8 uger før; omsyn inden for 60 kalenderdage; veterankørsel hvert 8. år; ingen udsættelse efter fristen
• Færdselsstyrelsen: Registreringssyn: Definition af de fire synsresultater; politiet inddrager nummerplader ved ikke godkendt; hvornår registreringssyn kræves
• Færdselsstyrelsen: Find synsrapport: findsynsrapport.esyn.dk; alle aktuelle og historiske synsrapporter på samtlige indregistrerede biler
• Færdselsstyrelsen: Synsrapporten (for synsvirksomheder): Krav til synsrapportens indhold, herunder km-stand, SynsID, fejl med alvorsgrad, klagevejledning
• Færdselsstyrelsen: Bødeforelæg ved manglende syn: 500 kr. og 2.000 kr.; forløbet 4, 9, 13 og 14 uger; anmodning til politiet om inddragelse af nummerplader
• Færdselsstyrelsen: Syv bekendtgørelser træder i kraft 1. januar 2026: Omsynsfrist ændret fra 33 til 60 dage; kørselsforbud kun ved farlige fejl
• retsinformation.dk: Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer (BEK nr. 819 af 26/06/2024): § 35 synsresultater inkl. ufuldstændigt syn; § 35, stk. 5 om udtømmende fejlliste; § 53 om kørsel efter ikke godkendt; § 38 (33 dage før ændringen)
• Færdselsstyrelsen: eSyn fejlkoder: Alle fejlkoder med vurdering (mindre, væsentlig, farlig fejl) og det synsresultat, de udløser
• Færdselsstyrelsen: Eksempel på synsrapport, betinget godkendt: Rapportens felter, kode 4.1.1.B.M, km-stand, synsart, SynsID, klagefrist fire uger
• Færdselsstyrelsen: Eksempel på synsrapport, kørselsforbud: Kode 5.3.3.B.F, farlig fejl, kørselsforbud, omsynsfrist på rapporten
• borger.dk: Køb og salg af biler: Bil over 4 år skal være synet inden for 2 år, ellers kan ejerskiftet ikke gennemføres
• Færdselsstyrelsen: Udsættelse af synsfristen: Synsbekendtgørelsens § 51; restriktiv praksis; hvad der ikke giver udsættelse; ansøgning sætter ikke fristen i bero; frivilligt syn flytter fristen (november til maj); afmelding som alternativ
• Færdselsstyrelsen: Klager du over syn: Klagefrist fire uger; klagevejledning på rapportens bagside; reparation besværliggør klagen; Digital Post eller brev til Sorsigvej 35, 6760 Ribe; afgørelser er endelige; nyt syn kan pålægges
• Færdselsstyrelsen: Skærpet indsats mod snyd med syn: Fra 1. januar 2025 skal synsvirksomheder indberette fotodokumentation og starttidspunkt; billedet offentliggøres sammen med synsrapporten på findsynsrapport
• Færdselsstyrelsen: Spørgsmål og svar om syn: Konstruktive ændringer og chiptuning kræver syn; anhængertræk: synsfri sammenkobling for bil højst otte år og højst 3.500 kg, blanket 21.053; importbiler: original attest, EU-syn giver begrænset kontrol
• Motorstyrelsen: Import af bil eller MC: Udvidet registreringssyn (registreringssyn og toldsyn); synet må højst være 4 uger gammelt ved værdifastsættelse

Sammenlign bilforsikring

Var artiklen nyttig?

Eksperten bag artiklen

Lasse BirchForsikringsekspert og ansvarshavende redaktør

LinkedIn[email protected]

Lasse Birch er ansvarshavende redaktør på Sammenligner.dk og står bag den redaktionelle linje: metoden, kilderne og de priser vi selv måler hos selskaberne. Han har arbejdet med prissammenligning og digitale forbrugertjenester siden 2016 og har bilforsikring som sit kerneområde.

• 394artikler skrevet
• 10+års erfaring
• 12fagområder

Se alle 394 artikler af LasseSådan arbejder vi med tal

Kommentarer og spørgsmål om bilforsikring

Skriv direkte her på siden. Lasse læser med og svarer på spørgsmål til tallene, og svaret bliver stående, så andre kan læse det.

Ingen kommentarer endnu. Skriv den første.

Navn

Lad dette felt stå tomt

Din kommentar

Dit navn og din kommentar bliver offentlige. Vi giver ikke individuel rådgivning om din egen økonomi, og kommentarer med links bliver ikke lagt op. Se privatlivspolitik og betingelser.

Skriv kommentar