Sådan sparer du op til pension som selvstændig

Når du er selvstændig, er der ingen HR-afdeling, der trækker penge fra din løn og sender dem videre til en pensionsordning. Sparer du ikke op, sker der ingenting. Til gengæld bestemmer du selv præcis hvor meget, hvornår og i hvilken type ordning - og med de rigtige valg kan du få en pæn del af pengene tilbage i skat undervejs.
Start med det, du faktisk kan undvære
Som selvstændig svinger indtægten ofte fra måned til måned. Derfor giver det sjældent mening at binde sig til et fast, højt beløb hver måned, som en lønmodtager gør. Se i stedet på et helt år ad gangen.
En god tommelfingerregel er at sætte omkring 10-15 procent af overskuddet til side til pension, men tallet betyder mindre end vanen. Det vigtigste er at komme i gang og så justere, når du kender din økonomi bedre. Har du et rigtig godt år, kan du skyde et ekstra beløb ind inden nytår. Et magert år trapper du ned uden at have låst dig fast.
De tre typer ordninger, du skal kende
Der er reelt tre kasser at vælge imellem, og de fleste ender med en kombination:
- Ratepension - du får fradrag, når du indbetaler, og pengene udbetales over mindst 10 år, tidligst fra tre år før folkepensionsalderen. Der er et årligt loft for, hvor meget du kan trække fra.
- Livrente - fuldt fradrag uden det samme faste loft, men til gengæld udbetales pengene, så længe du lever. Godt hvis du er bange for at overleve din opsparing, mindre fleksibelt hvis du vil have et stort beløb på én gang.
- Aldersopsparing - her får du intet fradrag ved indbetaling, men udbetalingen er skattefri, og den modregnes ikke i folkepensionens tillæg. Loftet er lavt, og det stiger de sidste år før pension.
Kombinationen af rate- eller livrente til fradraget og aldersopsparing til den skattefri udbetaling er for mange den mest fornuftige vej. Hvor meget du kan indbetale i hver, og hvordan loftet ser ud, ændrer sig fra år til år, så tjek de aktuelle satser hos SKAT eller dit pensionsselskab, før du beslutter dig.
Den særlige selvstændigordning
Driver du personlig virksomhed eller er hovedaktionær, findes der en ordning, hvor du i en periode kan indbetale en større andel af overskuddet til pension med fradrag, end de almindelige lofter ellers tillader. Reglerne er teknisk lidt tunge, og de har en tidsgrænse, så det er et af de punkter, hvor det betaler sig at få en revisor eller pensionsrådgiver til at regne på det. Har du et enkelt år med et stort overskud - for eksempel efter et salg eller en god kontrakt - kan den ordning spare dig for et betydeligt skattebeløb.
Husk forsikringerne, der plejer at følge med
Som lønmodtager er du ofte dækket af en sundhedsforsikring, en ordning ved kritisk sygdom og en udbetaling til de efterladte, hvis du dør. Alt det forsvinder, når du bliver selvstændig. Det er let at glemme, fordi pension føles som noget, der først bliver aktuelt om mange år.
Tag stilling til, hvad din familie eller virksomhed skal leve af, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde i en periode. En tab-af-erhvervsevne-forsikring og en dækning ved kritisk sygdom kan ofte kobles på selve pensionsordningen. Det koster noget, men alternativet er, at du selv står med hele risikoen.
Betaler du for meget i gebyrer?
To ordninger med samme indbetaling kan ende vidt forskelligt efter 20-30 år, alene på grund af omkostninger. Selv en forskel på under et procentpoint om året i gebyr og administration æder en stor luns af det endelige beløb, fordi renters rente arbejder imod dig.
Sammenlign derfor både de årlige omkostninger, hvad du får for pengene i rådgivning og forsikring, og hvordan pengene investeres. Du behøver ikke selv være ekspert - men du bør bede om at få tallene sort på hvidt og se på mere end ét tilbud, før du binder din opsparing til ét selskab i mange år.
Det tager en eftermiddag at få styr på, og forskellen på at handle nu eller om fem år kan let løbe op i seks cifre, når du står ved pensionsalderen. Få et par konkrete tilbud på bordet, hold dem op mod hinanden, og vælg den ordning, der passer til din indtægt - ikke bare den, din bank tilfældigvis foreslår.
Pensionsberegner
Se din forventede opsparing på pensionsdagen, hvad den svarer til om måneden - og hvad gebyrerne (ÅOP) koster dig undervejs.
*Illustrativ beregning - ikke rådgivning. Faktiske tal afhænger af dine konkrete vilkår og aftaler.
Få konkrete tilbudFortsæt læsningen
PensionHvor meget bør du indbetale til pension?
Tommelfingerreglen siger 10-15 procent af lønnen - men det rigtige tal afhænger af din alder, dit job og hvornår du vil stoppe.
Mads Bukholt
PensionAldersopsparing: regler, loft og hvornår det betaler sig
Aldersopsparing giver en skattefri udbetaling uden modregning i folkepension - men loftet og timingen afgør, om det kan betale sig for dig.
Mads Bukholt
PensionSådan undgår du modregning i folkepensionen
Din egen indtægt kan barbere folkepensionens tillæg væk. Her er de lovlige greb, der lader dig beholde mere.
Mads BukholtLad selskaberne kæmpe om dig - og spar
Du udfylder én kort formular. Flere danske selskaber giver dig deres bedste tilbud, og du vælger selv det, der passer dig. Gratis og helt uforpligtende.