Har du en glemt pension fra et gammelt job?

Har du haft mere end et job i dit liv, er der en god chance for, at du har penge stående i en pensionsordning, du dårligt kan huske. Måske fra det halve år på lageret som ung, måske fra en arbejdsplads du forlod for ti år siden. Pengene forsvinder ikke - men de kan ligge og passe sig selv i en ordning med høje gebyrer og en investering, der ikke passer til dig i dag.
Hvorfor pension bliver glemt
De fleste får oprettet en arbejdsmarkedspension automatisk, når de starter i et nyt job. Arbejdsgiveren vælger pensionsselskabet, og indbetalingen sker uden at du tænker over det. Skifter du så job, stopper indbetalingen bare - men ordningen bliver stående hos det gamle selskab.
Efter et par jobskift kan du sagtens have tre-fire forskellige ordninger spredt ud hos lige så mange selskaber. Du får måske et årligt kontoudtog i e-Boks, som du klikker forbi. Og pludselig er der gået år, hvor pengene har ligget i en ordning, du ikke aktivt har forholdt dig til.
Sådan finder du dine gamle ordninger
Det nemmeste sted at starte er PensionsInfo. Det er en gratis fælles portal, hvor stort set alle danske pensionsselskaber, banker og ATP indberetter. Du logger ind med MitID, og så samler siden en oversigt over de pensioner og forsikringer, du har - også dem du havde glemt.
Får du øje på et selskab, du ikke umiddelbart genkender, så tjek om det passer med et gammelt ansættelsessted. Mange brancher har deres eget arbejdsmarkedspensionsselskab, så navnet siger ikke altid noget om, hvor du arbejdede.
- Log ind på PensionsInfo med MitID og gennemgå hele listen
- Notér hvilket selskab hver ordning ligger i, og hvor stort beløbet er
- Tjek også ATP og eventuelle ordninger fra fagforening eller a-kasse
- Kig efter forsikringer, der følger med - de kan være noget værd
Hvad du bør se på, når du har fundet dem
En gammel ordning er ikke nødvendigvis dårlig, men den er værd at kigge efter i sømmene. To ting betyder mest for, hvad du står tilbage med til sidst: omkostningerne og investeringen.
Gebyrerne æder af afkastet hvert eneste år. Selv en forskel på under et procentpoint i årlige omkostninger kan betyde et pænt beløb over 20-30 år, fordi det går ud over renters rente. Kig efter de samlede årlige omkostninger, ofte kaldet ÅOP, og sammenlign dem med, hvad din nuværende ordning koster.
Investeringen betyder mindst lige så meget. En ordning fra et gammelt job er måske stadig sat op efter, hvor gammel du var dengang - eller den ligger i et forsigtigt miks, selvom du har mange år til pension. Passer risikoen ikke til din alder og din situation, kan der være afkast at hente ved at justere.
Samle eller lade stå?
Har du flere ordninger, kan det give mening at samle dem et sted. Du får et bedre overblik, én samlet oversigt og typisk lavere omkostninger, når hele opsparingen ligger samme sted. Men det er ikke altid en god idé at flytte alt uden videre.
Nogle ældre ordninger indeholder garantier eller forsikringsdækninger, du mister, hvis du flytter. En gammel ordning kan for eksempel have en garanteret rente eller en dækning ved tab af erhvervsevne, som du ikke kan købe tilbage til samme pris i dag. Der kan også være et gebyr for at flytte, og skattemæssige forhold at tage højde for. Derfor bør du få tjekket den slags, før du samler.
Kom videre uden at drukne i det
Du behøver ikke være ekspert for at rydde op. Start med at få overblikket via PensionsInfo, og skriv ned, hvad du finder. Derefter kan du få tilbud fra flere pensionsselskaber og se, hvad det koster at flytte og samle dine ordninger, og hvad du reelt vinder ved det.
Ved at udfylde én formular kan du få op til fem gratis og uforpligtende tilbud, så du kan sammenligne omkostninger og vilkår side om side. Det tager ikke lang tid at gennemgå, og for de fleste er det år med spildte gebyrer, der ellers står på spil. Den halve time, det tager at få styr på det, er nok den bedst betalte halve time, du kommer til at bruge i år.
Fortsæt læsningen
PensionFirmapension eller egen ordning: hvad er bedst?
Se hvornår firmapensionen er den bedste deal, og hvornår en egen ordning giver dig mere fleksibilitet og lavere gebyrer.
Mads Bukholt
PensionHvad er kursværn, og hvornår rammer det dig?
Kursværn kan koste dig penge, når du flytter eller hæver din pension på det forkerte tidspunkt. Her er, hvad du skal vide, før du trykker på knappen.
Mads Bukholt
PensionSpar ekstra op oven i arbejdsgiverens pension
Din arbejdsgiver indbetaler måske allerede - men er det nok? Sådan lægger du selv til uden at spilde penge på gebyrer eller skat.
Mads BukholtLad selskaberne kæmpe om dig - og spar
Du udfylder én kort formular. Flere danske selskaber giver dig deres bedste tilbud, og du vælger selv det, der passer dig. Gratis og helt uforpligtende.