Spar ekstra op oven i arbejdsgiverens pension

De fleste danskere med et almindeligt lønmodtagerjob får indbetalt pension via arbejdet, typisk et sted mellem 12 og 18 procent af lønnen. Det lyder af meget, og for nogle er det rigeligt. Men langtfra alle. Hvis du gerne vil holde på levestandarden den dag, lønnen stopper, kan der være god grund til at lægge lidt til selv.

Tjek først, hvad du allerede får

Inden du beslutter dig for at spare mere op, er det værd at vide, hvor du står i dag. Log ind på PensionsInfo med MitID. Der samler du alle dine pensioner ét sted, både den fra arbejdet, eventuelle gamle ordninger fra tidligere job og folkepensionen. Du får et samlet skøn over, hvad du kan vente dig som pensionist.

Kig især på to ting. Det ene er den forventede udbetaling per måned. Det andet er, hvor stor en del af din nuværende løn den svarer til. En tommelfingerregel, som mange rådgivere bruger, siger at omkring 70-80 procent af slutlønnen giver en pensionisttilværelse, der ligner den, du har nu. Ligger du markant under det, ved du, at der er noget at samle op på.

Vælg den rigtige type opsparing

Når du sparer op ved siden af arbejdsgiveren, er der reelt tre veje at gå, og de beskattes forskelligt. Det er her, mange træder ved siden af.

• Ratepension: Du får fradrag for indbetalingen nu og betaler skat, når pengene udbetales over en årrække. Der er et årligt loft for, hvor meget du kan indbetale med fradrag. Loftet reguleres hvert år, så tjek det aktuelle beløb hos SKAT eller dit pensionsselskab.
• Aldersopsparing: Ingen fradrag ved indbetaling, men til gengæld skattefri udbetaling. Beløbsgrænsen er lav i de fleste år og stiger de sidste år før pensionsalderen. Den er især smart, hvis du frygter modregning i offentlige ydelser som pensionist.
• Livrente: Fradrag som ratepensionen, men udbetales resten af livet i stedet for over en fast periode. God, hvis du er bange for at leve længe og løbe tør.

For de fleste, der bare vil have lidt mere i baghånden, er ratepension eller aldersopsparing det oplagte sted at starte. Hvilken der passer bedst afhænger af din indkomst nu og din forventede skat som pensionist.

Pas på topskat og modregning

Fradraget lyder umiddelbart som en gevinst, men det er kun en fordel, hvis du sparer mere i skat nu, end du kommer til at betale senere. Betaler du topskat i dag og forventer kun at betale bundskat som pensionist, er en indbetaling med fradrag ekstra attraktiv. Er billedet omvendt, kan aldersopsparingen være det klogere valg.

Der er også modregning at holde øje med. Store udbetalinger fra rate- og livrentepension kan skære i folkepensionens tillæg og andre ydelser. Aldersopsparingen tæller derimod ikke med på samme måde, og derfor bruger mange den som et supplement, netop for at undgå at blive trukket i tillæggene.

Sådan kommer du i gang

Du behøver ikke gøre det indviklet. Ofte kan du bare kontakte dit nuværende pensionsselskab og bede om at forhøje din egen indbetaling, enten som et fast månedligt beløb eller en engangsindbetaling sidst på året. Har du et større beløb stående, kan en engangsindbetaling før nytår give dig fradraget med det samme.

Er du selvstændig eller har du en opsparing, der bare står på en almindelig konto, er der endnu mere at hente ved at flytte den ind i en pensionsordning. Men kig på omkostningerne, før du vælger. Gebyrer og administrationsomkostninger æder over mange år en pæn bid af afkastet, og forskellen mellem to selskaber kan være større, end folk tror.

Er du i tvivl, om det bedst kan betale sig at lægge til den nuværende ordning eller starte noget nyt, er det en god idé at få tal på bordet fra flere udbydere, før du binder dig. Så ved du, hvad du faktisk betaler, og hvad du får ud af det, i stedet for at gætte.

Sammenlign pension