Ratepension - udbetaling i rater når du går på pension

Sådan fungerer en ratepension - vilkår og skat

En ratepension er en fradragsberettiget opsparing, hvor du trækker indbetalingerne fra i den personlige indkomst, mens du sparer op. Til gengæld betaler du almindelig indkomstskat af raterne, når de bliver udbetalt. Det er ikke lovpligtigt at have en ratepension - det er en frivillig opsparing, du selv vælger, ofte som supplement til folkepension og en eventuel arbejdsmarkedspension.

Selve afkastet undervejs beskattes med den såkaldte PAL-skat (pensionsafkastbeskatning) på 15,3 %, som selskabet automatisk trækker. Vær opmærksom på, at fradragsloftet på 68.700 kr. i 2026 gælder for ratepension og ophørende livrenter tilsammen - ikke pr. ordning. De konkrete omkostninger (ÅOP), afkast og valgmuligheder varierer meget fra selskab til selskab, og det er netop her, en sammenligning kan flytte mange tusinde kroner over et helt opsparingsforløb.

Konkret eksempel og hvem ratepension passer til

Forestil dig, at du er 45 år, betaler topskat og indbetaler op til fradragsloftet hvert år. Fordi dit fradrag er mest værd, når din marginalskat er høj i dag, og du typisk har en lavere skattesats som pensionist, kan gevinsten være betydelig. Det afhænger dog af din indkomst nu og senere, dit afkast og selskabets omkostninger - derfor er tallene individuelle.

Ratepension passer typisk godt til dig, der:

• betaler top- eller mellemskat og vil have et værdifuldt fradrag nu
• ønsker en fast, forudsigelig udbetaling i de første pensionsår, fx til at indfri gæld eller rejse
• allerede har en livsvarig livrente eller folkepension som bunddækning, så du ikke risikerer at stå uden indtægt, når raterne stopper
• er selvstændig eller har ujævn indkomst og vil styre indbetalingen fra år til år

Typiske faldgruber - og hvad der påvirker prisen

De fejl, vi oftest ser, koster penge på den lange bane. Undgå dem ved at kende dem på forhånd:

1. At overse omkostningerne. Høj ÅOP og administrationsgebyrer æder afkastet år efter år - to selskaber kan give vidt forskelligt nettoresultat på samme indbetaling.
2. At indbetale over loftet privat. Beløb ud over fradragsloftet giver ikke fradrag; det overskydende kan ofte med fordel placeres i en livrente i stedet.
3. At vælge for kort udbetalingsperiode. Presses raterne ned på få år, kan du risikere topskat af udbetalingen eller modregning i visse offentlige ydelser.
4. At glemme begunstigelse. Uden korrekt indsat begunstiget kan pengene ende hos de forkerte ved dødsfald.

Prisen - altså det, du reelt betaler for ordningen - påvirkes især af selskabets ÅOP, investeringsprofil (aktieandel og risiko), depotgebyrer og om du har rådgivning tilknyttet. Det er ikke muligt at sætte ét fast tal på, hvad "en ratepension koster", fordi det afhænger af netop disse faktorer og din opsparings størrelse.

Trin for trin: sådan sammenligner du og får gratis tilbud

Skal du oprette en ny ratepension eller flytte en eksisterende, giver en systematisk sammenligning det bedste overblik:

Fordi du får flere tilbud på én gang, konkurrerer selskaberne om dig, og du ser sort på hvidt, hvem der reelt tilbyder lavest omkostninger og bedst vilkår på din ratepension.