Sådan bør din risikoprofil ændre sig med alderen

Da du oprettede din pensionsopsvaring, satte du sandsynligvis et flueben ved en risikoprofil - og siden har du nok ikke rørt den. Problemet er, at den profil, der passede perfekt, da du var 30, sjældent passer, når du runder 60. Tiden gør en større forskel for din opsparing end de fleste tror.

Hvorfor alderen betyder så meget

Det handler om, hvor lang tid dine penge har til at komme sig efter et dårligt år. Aktier svinger. Nogle år stiger de kraftigt, andre år falder de 20-30 procent. Det er ubehageligt, men uundgåeligt.

Er du 30 år, har du årtier til at ride stormen af. Et krak i 2026 er glemt længe før, du skal bruge pengene. Er du derimod 63 og planlægger at gå på pension om to år, kan det samme fald tvinge dig til at hæve penge, mens kurserne er i bund. Så bliver tabet permanent i stedet for et midlertidigt dyk. Det er kernen i det hele: din tidshorisont bestemmer, hvor meget udsving du kan tåle.

Sådan kan fordelingen udvikle sig

Der findes ingen facitliste, men en tommelfingerregel giver et billede af retningen. Jo ældre du bliver, jo større en del af opsparingen bør ligge i mere stabile aktiver som obligationer, og jo mindre i aktier.

• 25-40 år: Høj risiko giver mening. En stor aktieandel - ofte 80-100 procent - kan svinge voldsomt, men du har tid til at hente det ind igen.
• 40-55 år: Stadig en betydelig aktieandel, men det kan give ro at begynde at skrue lidt ned. Mange lander et sted omkring 60-80 procent aktier.
• 55-65 år: Her begynder nedtrapningen for alvor. Andelen af obligationer stiger, så et enkelt dårligt år ikke vælter hele planen.
• 65+ år: Kapitalbevaring vejer tungest. En lavere aktieandel beskytter det, du allerede har sparet op, mens du langsomt bruger af det.

Tallene er vejledende. Har du andre penge ved siden af, friværdi i boligen eller en solid folkepension i vente, kan du sagtens tåle mere risiko længere. Er pensionsopsparingen din eneste buffer, bør du typisk være mere forsigtig.

Livscyklusprodukter gør en del af arbejdet

Mange danske pensionsselskaber tilbyder såkaldte livscyklus- eller aldersbaserede produkter. De trapper automatisk risikoen ned, i takt med at du nærmer dig pensionsalderen. Har du sådan et, sker en del af tilpasningen af sig selv.

Men det er værd at tjekke, hvor aggressivt nedtrapningen sker, og hvornår den starter. Nogle profiler holder en høj aktieandel langt op i alderen, andre er mere konservative. Log ind hos dit selskab og se, hvad du faktisk har valgt. De færreste kan huske det.

Andet end alderen spiller ind

Alder er den vigtigste faktor, men ikke den eneste. To personer på 55 kan have vidt forskellige behov.

Tænk over, hvornår du reelt vil bruge pengene. Vil du gå ned i tid ved 62 eller arbejde til 70? Sidstnævnte giver flere år på markedet og dermed plads til mere risiko. Overvej også din egen mavefornemmelse. Kan du sove roligt, hvis din opsparing falder 100.000 kroner på en måned, eller får du lyst til at sælge alt? En profil, du ikke kan holde til i nedture, er den forkerte profil, uanset hvad regnearket siger.

Hvad du kan gøre nu

Start med at finde ud af, hvilken risikoprofil du faktisk har i dag. Sammenlign den med din alder og din planlagte pensionsalder. Passer de ikke sammen, er det ikke sikkert, du selv skal trykke på knapperne - men det er et godt tidspunkt at få rådgivning.

Har du flere pensionsordninger fra tidligere job, er de sjældent afstemt med hinanden. Den ene kører måske stadig fuld aktierisiko, mens den anden er langt mere forsigtig. Et samlet overblik afslører hurtigt, om din reelle risiko er en helt anden, end du tror. Vil du have flere øjne på det og et bud på, om du betaler for meget i gebyrer, kan det betale sig at hente uforpligtende tilbud og se dine muligheder side om side.

Sammenlign pension