Sådan lægger du en simpel pensionsplan på en time

De fleste udskyder pensionen, fordi de tror, det kræver et helt regneark og en fri weekend. Det gør det ikke. Med en timer, din NemID-adgang og lidt papir kan du komme fra "jeg ved ikke, hvordan jeg står" til en plan, du faktisk kan følge. Her er fremgangsmåden.

Start med at se, hvad du allerede har

Log ind på pensionsinfo.dk med MitID. Her samles alle dine pensioner ét sted: arbejdsmarkedspension, private ordninger, ATP og din forventede folkepension. Det tager to minutter, og for de fleste er det en øjenåbner, fordi man ofte har mere spredt ud på gamle arbejdsgivere, end man husker.

Noter de tre tal, der betyder mest: hvad du har stående i dag, hvad du indbetaler om måneden, og hvad du ifølge prognosen kan forvente at få udbetalt, når du går på pension. De tal er dit udgangspunkt. Alt andet i planen bygger på dem.

Regn ud, hvad du reelt får brug for

En tommelfingerregel, mange rådgivere bruger, er, at du skal kunne leve for cirka 70-80 procent af din nuværende indkomst, når du stopper med at arbejde. Boligen er måske betalt, børnene flyttet, og du pendler ikke længere. Til gengæld kan der komme nye udgifter til rejser, sundhed eller hjælp i hverdagen.

Tag din nuværende månedsløn efter skat og gang med 0,75. Det er dit grove mål for, hvad du gerne vil have til rådighed hver måned som pensionist. Sammenlign så med prognosen fra PensionsInfo. Er der langt imellem de to tal, ved du nu, hvor stor opgaven er. Er de tæt på hinanden, er du bedre stillet, end du troede.

Find hullet - og luk det lidt ad gangen

Forskellen mellem det, du forventer at få, og det, du gerne vil have, er dit pensionshul. Det lyder skræmmende, men det er faktisk den nemmeste del at gøre noget ved. Tid er nemlig din stærkeste allierede: jo tidligere du sætter lidt til side, jo mere når renters rente at arbejde for dig.

Her er de håndtag, du kan skrue på:

• Indbetal mere via arbejdsgiveren. Mange kan hæve deres egen procentdel, og pengene ryger ind før skat.
• Opret en ratepension eller aldersopsparing, hvis du er selvstændig eller ikke har en firmaordning.
• Brug lønforhøjelser og bonusser til at øge indbetalingen i stedet for forbruget. Du mærker det knap nok.
• Tjek dine gebyrer og din risikoprofil. En ordning med høje omkostninger eller en for forsigtig investering kan koste dig meget over 20-30 år.

Du behøver ikke lukke hele hullet i dag. Beslut ét konkret skridt, du tager denne uge, og skriv det ned.

Tjek at du ikke betaler for meget i gebyrer

Omkostninger er den stille dræber i en pensionsopsparing. Selv en forskel på under et procentpoint om året lyder ubetydeligt, men over et helt arbejdsliv kan det æde en pæn bid af din slutopsparing. Find dit årlige omkostningsprocent (ÅOK og ÅOP) i din pensionsoversigt, og sammenlign med andre udbydere.

Har du flere gamle ordninger fra tidligere job, er det ofte en god idé at samle dem. Du får overblik, sparer typisk i gebyrer og slipper for at holde styr på fem forskellige logins. Vær dog opmærksom på, om en gammel ordning indeholder garantier eller forsikringer, du mister ved at flytte den. Er du i tvivl, så indhent tilbud og få det regnet igennem, før du flytter noget.

Skriv planen ned og sæt en dato

En plan, der kun findes i hovedet, bliver aldrig til noget. Skriv de fire tal ned: hvad du har, hvad du får, hvad du vil have, og hvad du gør ved forskellen. Sæt en påmindelse i kalenderen om at kigge på det igen om et år. Livet ændrer sig - ny løn, nyt job, nye planer - og en pensionsplan skal have lov at følge med.

Det var det. Ikke et regnearkshelvede, ikke en dyr rådgiver, bare en time med de rigtige tal foran dig. Vil du sikre dig, at din opsparing sidder det rigtige sted og ikke koster mere end nødvendigt, kan du indhente flere uforpligtende tilbud og se dem side om side, før du beslutter dig.

Sammenlign pension