Et hus på 90 m² koster 6.353 kr./år i median at forsikre hos 14 selskaber, 1.004 kr. mindre end samme hus på 135 m². Billigst er Popermo med 4.994 kr./år. Bor du i rækkehus i en ejerforening, er bygningen ofte forsikret i fællesskab, så tjek vedtægterne, før du køber din egen.
Vis kilde og detaljerSkjul kilde og detaljer
Typisk pris, 90 m²
6.353 kr./år
Samme hus på 135 m²
7.357 kr./år
Selskaber
14 gav pris
Profil
Et 90 m² hus i Roskilde, opført 1971
Målt
oktober 2026
Kilde: Sammenligner.dk pristeam, målt oktober 2026. Vi har målt et fritliggende hus på 90 og 135 m², ellers ens (opført 1971, mursten og tegltag, selvrisiko 2.000 kr.). Et rækkehus er ikke målt for sig. Priser i kr./år.
De 5 billigste husforsikringer til et hus på 90 m², oktober 2026
Samme hus, men 90 m² i stedet for 135 m².
Billigst i oktober 2026
PF
Popermo Forsikring
4.994kr./år
Sparer 3.970 kr. om året mod det dyreste af 14 selskaber
2Forsia5.965 kr./år+971 kr./år
3ABAlm. Brand6.018 kr./år+1.024 kr./år
4TFTJM Forsikring6.097 kr./år+1.103 kr./år
5LFLB Forsikring, Bauta og Runa6.134 kr./år+1.140 kr./år
Et 90 m² hus i Roskilde, opført 1971, mursten og tegltag, selvrisiko 2.000 kr. LB Forsikring, Bauta og Runa er samme produkt til samme pris. Målt af Sammenligner.dk pristeam i oktober 2026.
Kort fortalt
Ejer du et rækkehus med eget skøde, skal du som udgangspunkt selv have husforsikring - har grundejer- eller ejerforeningen en fælles bygningsforsikring, der dækker hele længen, skal du dog ikke tegne en egen oveni. Bor du i ejerlejlighed, dækker ejerforeningens fælles bygningsforsikring selve bygningen, og du skal kun have indboforsikring. I andelsbolig er det andelsboligforeningen, der forsikrer bygningen over boligafgiften - dine egne ting og forbedringer skal du selv dække.
Lad selskaberne kæmpe om dig - og spar
Du udfylder én kort formular. Flere danske selskaber giver dig deres bedste tilbud, og du vælger selv det, der passer dig. Gratis og helt uforpligtende.
100 % gratis og uforpligtende Flere tilbud på ca. 2 minutter Danske selskaber
Ejerlejlighed og andelsbolig: her skal du ikke have husforsikring
I en ejerlejlighed er det ejerforeningens fælles bygningsforsikring, der dækker tag, mure, facader og de fælles installationer - du skal altså ikke tegne en husforsikring selv. Det, du skal have, er en indboforsikring til dine egne ting. Tjek desuden, om foreningens police omfatter de forbedringer, du selv har lavet i lejligheden, fx nyt køkken eller bad; er de ikke med, skal de dækkes særskilt.
Andelsboligen følger samme logik: foreningen ejer bygningen og tegner bygningsforsikringen, som du betaler over boligafgiften. Som andelshaver har du ikke brug for en husforsikring, men du skal selv have indboforsikring - og har du forbedret boligen, bør du afklare med foreningen, om forbedringerne er omfattet af den fælles police.
Kort sagt: husforsikringen hører til der, hvor du ejer selve bygningen. Rækkehus på eget skøde er som udgangspunkt dit ansvar - medmindre foreningen har en fælles bygningsforsikring for hele længen; i ejer- og andelsforeninger er bygningen fællesskabets.
Det første, du skal afklare, er, om jeres grundejer- eller ejerforening har en samlet bygningsforsikring for hele rækkehuslængen, eller om hver ejer forsikrer sin egen bolig. Læs vedtægterne og spørg bestyrelsen. Har foreningen en fællesforsikring, skal du ikke tegne en egen bygningsforsikring oveni, men du skal stadig bruge en indboforsikring til dine egne ejendele.
Den fælles mur mellem naboerne
Muren, der deler dig og naboen, er typisk en fælles konstruktion. Ved en brand eller vandskade, der spreder sig, kan flere boliger og forsikringer være involveret. En samlet bygningsforsikring gør det enklest, fordi ét selskab håndterer hele skaden. Har hver ejer sin egen forsikring, kan der opstå diskussion om, hvem der hæfter for skader i eller omkring den fælles mur.
Hvad du selv skal forsikre
Selv med en fælles bygningsforsikring er der ting, du selv skal dække. Dit indbo kræver altid en indboforsikring. Ombygninger, en tilbygget udestue eller et nyt køkken, du selv har bekostet, er ikke altid omfattet af fællespolicen, så tjek det. Har du din egen bygningsforsikring, skal du sikre, at tilvalg som skjulte rør, råd og svamp er med, ligesom ved et parcelhus.
Ansvar og selvrisiko i fællesskabet
Ved en fælles bygningsforsikring betales selvrisikoen ofte af foreningen eller fordeles mellem ejerne efter vedtægterne. Forvolder du selv en skade på fællesbygningen, kan du blive gjort ansvarlig via din ansvarsforsikring i indboforsikringen. Kend reglerne, så du ikke uforvarende står med en regning, foreningen mener er din, eller omvendt betaler for en skade, der er fælles.
Start med at forstå ejerformen
Et rækkehus kan være organiseret på flere måder, og det afgør din forsikring. Er I en ejerforening eller grundejerforening med en fælles bygningsforsikring, dækker den typisk hele længen, og du skal blot sørge for din egen indboforsikring. Står hver ejer selv for sin bolig, skal du tegne en fuld bygningsforsikring, som var det et parcelhus. Første skridt er derfor altid at læse vedtægterne og spørge bestyrelsen.
Den fælles mur skaber særlige situationer
Fordi boligerne deler mure, kan en skade i én bolig let brede sig til naboen. En samlet bygningsforsikring er her en fordel, fordi ét selskab håndterer hele skaden uden diskussion om grænser. Har hver ejer sit eget selskab, kan en vand- eller brandskade i den fælles mur føre til, at selskaberne skal fordele ansvaret mellem sig, hvilket kan trække sagen i langdrag.
Fælles bygningsforsikring: enklest ved skader på tværs af boliger.
Individuel forsikring: kræver klar aftale om den fælles mur.
Indboforsikring: altid dit eget ansvar.
Pas på hullerne mellem fælles og eget
Selv med en god fællesforsikring er der ting, der falder på dig. Egne ombygninger, et nyt køkken eller en udestue er ikke altid med i fællespolicen, og dit indbo er det aldrig. Gennemgå din dækning sammen med foreningens police, så du finder eventuelle huller, før en skade afslører dem. Og afklar på forhånd, hvem der betaler selvrisikoen ved en fælles skade.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Har du spørgsmål?
Vi hjælper dig gerne videre. Skriv til os, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Det afhænger af foreningen. Har grundejer- eller ejerforeningen en fælles bygningsforsikring, skal du ikke tegne en egen oveni. Er der ingen fælles forsikring, skal du selv forsikre din bolig. Uanset hvad skal du altid have en indboforsikring til dine egne ejendele.
Den fælles mur er typisk en del af den samlede bygningskonstruktion. Er der en fælles bygningsforsikring, dækker den hele længen inklusive murene. Har hver ejer sin egen forsikring, kan ansvaret for skader i eller omkring muren skulle fordeles mellem selskaberne.
Nej. En fælles bygningsforsikring dækker kun selve bygningen. Dit indbo, altså møbler, elektronik og ejendele, skal du altid selv forsikre med en indboforsikring, uanset hvordan bygningen er forsikret.
Ikke nødvendigvis. Egne ombygninger og tilbygninger er ikke altid omfattet af foreningens fællespolice. Tjek med bestyrelsen, og forsikr eventuelt tilbygningen særskilt, så du ikke står uden dækning, hvis den bliver beskadiget.
Det afhænger af foreningens vedtægter. Ofte betaler foreningen selvrisikoen ved en fælles bygningsskade, eller den fordeles mellem ejerne. Forvolder du selv skaden, kan du blive ansvarlig via ansvarsdækningen i din indboforsikring.
Nej. I en ejerlejlighed dækker ejerforeningens fælles bygningsforsikring selve bygningen - tag, mure og fælles installationer. Du skal i stedet have en indboforsikring til dine egne ting og bør tjekke, om foreningens police omfatter de forbedringer, du selv har lavet, fx nyt køkken eller bad.
Andelsboligforeningen. Foreningen ejer bygningen og tegner bygningsforsikringen, som betales over boligafgiften. Som andelshaver skal du selv have en indboforsikring, og har du forbedret boligen, bør du afklare med foreningen, om forbedringerne er omfattet af den fælles police.
Hvert tal på denne side har en kilde. Vi udgiver ikke tal, vi ikke kan pege på en kilde for, og hvor et tal ikke findes, skriver vi det i stedet for at gætte.
Priserne er målt oktober 2026. Siden er sidst gennemgået 20. november 2026. Skrevet og gennemgået af Lasse Birch, Forsikringsekspert og ansvarshavende redaktør. Finder du en fejl, så skriv til os - vi vil hellere have det rigtigt end hurtigt.
SDin forespørgselTrin 1 af 3 - Vælg område
Vi bruger cookies til at tilpasse indhold, annoncer og til at analysere vores trafik. Læs mere i vores cookiepolitik.Vi bruger cookies til at tilpasse indhold, annoncer og til at analysere vores trafik. Læs mereCookies til indhold, annoncer og statistik. Læs mere