Spring til hovedindhold

Hvornår kan jeg gå på pension? Aldre og muligheder

Uafhængig rangering på din pension - ikke betalt placering, og dine tilbud er gratis.

  • Rangeret efter uafhængig kundetilfredshed
  • En krone sparet er en krone tjent
  • Gratis og uforpligtende
Sammenlign pension

Pensionsalderen i Danmark er ikke ét fast tal. Den afhænger af, hvornår du er født, og af hvilke opsparinger du har ved siden af folkepensionen.

Kort svar

Folkepensionsalderen er 67 år i 2026, men den stiger trinvist: 68 år hvis du er født i 1963-1966, 69 år for født i 1967-1970 og 70 år for født i 1971 eller senere. Du kan gå tidligere med egen opsparing, efterløn eller tidlig pension (op til 3 år før). En ratepension kan tidligst udbetales fra 3 år før folkepensionsalderen. Tjek din personlige pensionsalder på borger.dk.

Kilder: Borger.dk og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), 2026. Vejledende - din nøjagtige alder afhænger af din fødselsdato.

De bedst vurderede lige nu - udsnit af 5 selskaber

De fem selskaber, kunderne selv er mest tilfredse med i EPSI Rating Danmarks måling. Placeringen kan ikke købes.

Pension har ingen listepris. Selskabet regner din pris ud fra alder, løn og opsparing, så du skal bruge et konkret tilbud for at kunne sammenligne.

  1. 1Industriens PensionAnsatte i industrien (CO-industri/DI-overenskomst)Kundetilfredshed73,7/100Målt af EPSI 2026Se tilbud ↗
  2. 2PensionDanmarkBygge, transport, service, industri og grøn energiKundetilfredshed69,8/100Målt af EPSI 2026Se tilbud ↗
  3. 3PFA PensionDanmarks største kommercielle pensionsselskabKundetilfredshed67,7/100Målt af EPSI 2026Se tilbud ↗
  4. 4P+ (Pensionskassen for Akademikere)Ingeniører, jurister og økonomer (fusion af DIP og JØP)Kundetilfredshed67,4/100Målt af EPSI 2026Se tilbud ↗
  5. 5AP PensionKundeejet - overtog Skandias danske forretningKundetilfredshed65,3/100Målt af EPSI 2026Se tilbud ↗

Kundetilfredshed er målt af EPSI Rating Danmark (2026). Rækkefølgen påvirkes ikke af kommission.

Lad selskaberne kæmpe om dig - og spar

Du udfylder én kort formular. Flere danske selskaber giver dig deres bedste tilbud, og du vælger selv det, der passer dig. Gratis og helt uforpligtende.

100 % gratis og uforpligtende Flere tilbud på ca. 2 minutter Danske selskaber
Sammenlign pension

Sammenlign selskaberne

Sammenligningen bygger på EPSI Rating Danmark 2026, Ankenævnet for Forsikring 2025 og Finanstilsynet 2025.

De vigtige aldre

Din folkepensionsalder er bundet til dit fødselsår og stiger gradvist for de yngre årgange. Ved siden af den kan du typisk tidligst røre din private pension og arbejdsmarkedspension et vist antal år før folkepensionen - ofte omkring de tre år før. De to tidspunkter falder sjældent sammen, så det kan betale sig at tjekke begge, inden du lægger en plan.

Vil du stoppe tidligere?

Mange kan sagtens gå fra før folkepensionsalderen, men det kræver, at pengene er der. Jo tidligere du stopper, jo længere skal opsparingen strække, og jo mindre får du udbetalt om måneden. Efterløn og seniorpension er to veje ud tidligere, men begge har egne betingelser. Et overblik over dine ordninger giver dig et ærligt billede af, hvad der er muligt.

Kan du hæve pensionen før tid?

Ja, men det koster. Hæver du en ratepension før din pensionsudbetalingsalder, er afgiften som udgangspunkt 60 % (Skattestyrelsen, C.A.10.2.2.4.4). Hæver du en aldersopsparing før tid, er afgiften 20 % (skat.dk). Der gælder særregler, hvis du fx er tilkendt førtidspension eller har en livstruende sygdom, så tjek din egen ordning, før du beslutter dig.

Ud over afgiften mister du de år, hvor pengene ellers kunne have stået og vokset.

Folkepension, tidlig pension og din egen opsparing - tre spor der spiller sammen

Når du spørger "hvornår kan jeg gå på pension?", er svaret sjældent én dato. I praksis er der tre spor, der hver har deres eget starttidspunkt. Folkepensionen er den lovbestemte del, som staten udbetaler, og alderen for den er politisk fastsat og reguleres efter danskernes levetid - den stiger altså gradvist over tid. Tidlig pension og efterløn er frivillige ordninger, du kun kan bruge, hvis du opfylder betingelserne om for eksempel anciennitet på arbejdsmarkedet eller indbetalt efterlønsbidrag. Og endelig er der din egen pensionsopsparing - arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing - hvor du ofte selv har større frihed til at vælge, hvornår udbetalingen begynder. Netop fordi den private opsparing typisk kan sættes i gang før folkepensionen, er det her, du kan hente den fleksibilitet, der afgør, om drømmen om at stoppe tidligt er realistisk.

Hvornår kan de forskellige ordninger sættes i gang?

Nedenfor er et forenklet overblik over, hvornår de mest almindelige ordninger typisk kan begynde at udbetale. De konkrete aldre og betingelser afhænger af din årgang, din ordning og gældende lovgivning, så brug tabellen som pejlemærke - ikke som facit.

OrdningLovpligtig eller frivillig?Hvornår starter den typisk?
FolkepensionLovbestemt retVed den til enhver tid gældende folkepensionsalder (stiger med levetiden)
ATP Livslang PensionObligatorisk indbetaling for de flesteFølger folkepensionsalderen; kan i visse tilfælde udskydes
Tidlig pension / efterlønFrivillig, med betingelserNogle år før folkepensionen, hvis du opfylder kravene
ArbejdsmarkedspensionFrivillig / aftalt via jobFra pensionsudbetalingsalderen - ofte nogle år før folkepensionen
Ratepension / livrentePrivat, frivilligFra pensionsudbetalingsalderen; livrente udbetales livsvarigt
AldersopsparingPrivat, frivilligFra pensionsudbetalingsalderen; udbetales skattefrit som engangs- eller ratebeløb

Konkret eksempel: at gå tidligt kræver en plan

Forestil dig, at du gerne vil stoppe et par år før folkepensionsalderen. Folkepensionen udbetaler endnu ikke, og efterløn er måske ikke en mulighed, hvis du ikke har betalt efterlønsbidrag. Det betyder, at din egen opsparing skal dække hele indkomsten i de mellemliggende år. Her bliver det afgørende, om du har en ratepension eller aldersopsparing, du kan trække på tidligt, og om den er stor nok til at holde til folkepensionen sætter ind. En livrente, der udbetales livsvarigt, giver til gengæld tryghed hele livet, men typisk et mindre månedligt beløb. Kombinationen af ordninger - og rækkefølgen du bruger dem i - kan have stor betydning for både skat og økonomi. Netop derfor er det klogt at få flere pensionsselskaber til at regne på din situation, før du beslutter dig.

Typiske faldgruber - og hvad der påvirker resultatet

Mange opdager for sent, at små valg får store konsekvenser over tid. De hyppigste fejl handler ikke om selve pensionsalderen, men om planlægningen op til den:

  • At overse samspilsproblemer: store private udbetalinger kan reducere folkepensionens pensionstillæg og andre indkomstafhængige ydelser. Timingen af udbetalingerne betyder noget.
  • At glemme gamle ordninger: pension fra tidligere job ligger ofte spredt. En samlet oversigt gør det lettere at planlægge og kan reducere gebyrer.
  • At vælge udbetalingstype ubevidst: ratepension, livrente og aldersopsparing beskattes og udbetales forskelligt - det ene passer ikke automatisk til alle.
  • At undervurdere omkostninger: forskelle i årlige omkostninger og forsikringsdækninger mellem selskaber kan over mange år påvirke opsparingen mærkbart.

Hvor meget du reelt kan udbetale og hvornår, afhænger typisk af, hvor længe du har indbetalt, hvor stor din opsparing er, hvilken ordningstype du har, og hvordan afkast og omkostninger har udviklet sig undervejs. Ingen af delene er faste tal, du kan aflæse på forhånd - de skal beregnes ud fra din konkrete situation.

Sådan får du klarhed - trin for trin

  1. Dan dig et overblik over dine nuværende ordninger, og noter hvornår hver især tidligst kan udbetales.
  2. Beslut dig for, hvornår du helst vil stoppe - og undersøg, om der er et hul frem til folkepensionen, der skal dækkes.
  3. Overvej, om din nuværende opsparing og indbetaling matcher det ønske, eller om der er behov for justering.
  4. Hent flere uforpligtende tilbud, så du kan sammenligne omkostninger, dækninger og udbetalingsforløb, før du vælger.

Fordi vilkårene varierer meget fra selskab til selskab, er sammenligning den bedste vej til et velovervejet valg. Via Sammenligner kan du med få oplysninger få gratis og uforpligtende tilbud fra forskellige pensionsudbydere, så du kan se dine muligheder side om side og træffe beslutningen om din pensionsalder på et oplyst grundlag - helt uden at binde dig til noget.

Sådan finder du din pensionsalder trin for trin

  1. 1Find din folkepensionsalder: Se din konkrete alder ud fra din fødtsårgang på borger.dk eller i et pensionstilbud - så ved du, hvor mange år du selv skal finansiere, hvis du vil stoppe før.
  2. 2Få overblik over dine ordninger: Log ind på pensionsinfo.dk og se alle dine opsparinger samlet samt din pensionsudbetalingsalder - det tidligste tidspunkt, du kan starte udbetaling fra egne ordninger.
  3. 3Få lavet en prognose: Bed dit selskab (eller flere selskaber) om en beregning af, hvornår du kan gå, og hvad din månedlige udbetaling bliver ved forskellige stopdatoer.
  4. 4Sammenlign og juster: Indhent flere tilbud, hold prognoser og omkostninger op mod hinanden, og hæv eventuelt indbetalingerne i de år, hvor økonomien har luft, så du når dit ønskede pensionstidspunkt.

Det påvirker, hvornår du kan gå på pension

Størrelsen på din egen opsparing (bestemmer hvor mange år du selv kan finansiere før folkepensionen)
Din fødselsårgang og dermed din folkepensionsalder
Ønsket pensionstidspunkt - hvor mange år før folkepensionen du vil stoppe
Selskabets omkostninger (ÅOK/ÅOP), der over årene påvirker den samlede opsparing
Adgang til offentlige ordninger som efterløn eller tidlig pension (Arne-pension)
Din risikoprofil og investeringssammensætning frem mod udbetaling

Prikkerne viser faktorens typiske betydning for prisen - fra lav til høj.

Fordele og ulemper ved at gå tidligt på pension

Fordele

  • Du får et konkret svar på, hvornår du realistisk kan gå på pension - ikke bare et gæt.
  • En prognose viser præcist, hvor meget ekstra du skal spare op for at fremrykke dit stoptidspunkt.
  • Egen opsparing kan fungere som bro og lade dig stoppe før folkepensionsalderen, uafhængigt af politiske justeringer.
  • Ved at sammenligne flere selskabers prognoser og omkostninger kan du få mere ud af den samme opsparing.

Vær opmærksom på

  • −Folkepensionsalderen stiger gradvist og justeres politisk efter levealderen - den alder, du regner med i dag, kan ændre sig.
  • −Udbetaling fra egne ordninger før din pensionsudbetalingsalder udløser som hovedregel en høj afgift.
  • −En prognose bygger på antagelser om afkast og indbetalinger - det faktiske beløb kan blive højere eller lavere.

Vil du kunne gå tidligt på pension?

  • Få lavet en prognose: Hvad har du, og hvad mangler du?
  • Øg indbetalingerne i de år, hvor du har luft i økonomien
  • Overvej aldersopsparing som fleksibel bro før folkepensionen
  • Sammenlign selskabernes prognoser og omkostninger med flere tilbud

Begreber, du bør kende om pensionsalder

Folkepensionsalder
Den alder, hvor du har ret til folkepension fra staten; den afhænger af din fødselsårgang og reguleres politisk i takt med levealderen.
Pensionsudbetalingsalder
Det tidligste tidspunkt, hvor du kan starte udbetaling fra dine egne pensionsordninger; det ligger typisk nogle år før folkepensionsalderen.
Efterløn
En frivillig ordning, du selv skal betale til, som giver mulighed for at trække sig tilbage nogle år før folkepensionsalderen, hvis du opfylder betingelserne.
Tidlig pension (Arne-pension)
En offentlig ret til at gå på pension op til tre år før folkepensionsalderen for personer med mange år på arbejdsmarkedet.
Aldersopsparing
En pensionsform, der udbetales afgiftsfrit som engangsbeløb eller rater og ofte bruges som fleksibel bro i årene før folkepensionen.
FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål?

Vi hjælper dig gerne videre. Skriv til os, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Skriv til os

Folkepensionsalderen er 67 år i 2026. Den stiger gradvist: 68 år for født 1963-1966, 69 år for født 1967-1970, og 70 år for født 1. januar 1971 eller senere.

Med tidlig pension (Arne) kan du gå op til 3 år før folkepension, hvis du har mange år på arbejdsmarkedet. Med din egen opsparing kan udbetaling fra ratepension og aldersopsparing typisk begynde fra tre år før folkepensionsalderen.

Nej. Der er intet krav om at stoppe ved en bestemt alder. Du kan arbejde, så længe du vil, og udskyde folkepensionen mod et højere beløb senere (opsat pension).

67 år: født til og med 1962. 68 år: født 1963-1966. 69 år: født 1967-1970. 70 år: født 1971 eller senere. Aldre efter 2040 er politiske fremskrivninger og endnu ikke endeligt vedtaget.

Ja, men arbejdsindkomst kan sætte pensionstillægget ned ved modregning, mens grundbeløbet påvirkes mindre. Se borger.dk for de aktuelle satser og fradrag.

Klar til at sammenligne?

Få gratis og uforpligtende tilbud på pension - det tager 2 minutter.

Sammenlign pension

Kilder og metode

Hvert tal på denne side har en kilde. Vi udgiver ikke tal, vi ikke kan pege på en kilde for, og hvor et tal ikke findes, skriver vi det i stedet for at gætte.

Kilderne står punkt for punkt i den fulde sammenligning og på metodesiden.

Siden er sidst gennemgået 20. november 2026. Skrevet og gennemgået af Lasse Birch, ansvarshavende redaktør. Finder du en fejl, så skriv til os - vi vil hellere have det rigtigt end hurtigt.

SDin forespørgselTrin 1 af 3 - Vælg område

Hvad vil du have tilbud på?

Vælg ét eller flere områder. Tip: mange selskaber giver samlerabat, hvis du indhenter tilbud på flere ting på én gang.

Du har valgt 0 af 6 områder

Vælg mindst ét område for at fortsætte.

Fortæl os lidt mere

Jo mere præcise oplysninger, jo skarpere tilbud kan selskaberne give dig.

Udfyld venligst dit postnummer (4 cifre).

Næsten færdig - hvem skal have tilbuddene?

Selskaberne bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig med deres tilbud.

Udfyld venligst alle felter korrekt og acceptér samtykket.

Dine oplysninger behandles fortroligt og krypteret · Ingen binding

Tak, du! Din forespørgsel er sendt

Vær klar ved telefonen - flere selskaber kontakter dig typisk inden for 24 timer med deres bedste tilbud.

1. Vi matcher digDin forespørgsel sendes til relevante selskaber.
2. Du bliver kontaktetSelskaberne ringer eller skriver med deres tilbud.
3. Du vælger fritSammenlign - og sig kun ja, hvis et tilbud passer dig.