Pensionsalderen i Danmark er ikke ét fast tal. Den afhænger af, hvornår du er født, og af hvilke opsparinger du har ved siden af folkepensionen.
Kort svar
Folkepensionsalderen er 67 år i 2026, men den stiger trinvist: 68 år hvis du er født i 1963-1966, 69 år for født i 1967-1970 og 70 år for født i 1971 eller senere. Du kan gå tidligere med egen opsparing, efterløn eller tidlig pension (op til 3 år før). En ratepension kan tidligst udbetales fra 3 år før folkepensionsalderen. Tjek din personlige pensionsalder på borger.dk.
Kilder: Borger.dk og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), 2026. Vejledende - din nøjagtige alder afhænger af din fødselsdato.
De bedst vurderede lige nu - udsnit af 5 selskaber
Rangeret efter uafhængig kundetilfredshed - målt af EPSI Rating Danmark, ikke af os, og ikke af hvem der betaler os.
Vi viser ingen pris pr. selskab, fordi der ikke findes en. Prisen prissættes individuelt ud fra din profil - så vi henter dine reelle tilbud i stedet for at gætte.
1IPIndustriens PensionAnsatte i industrien (CO-industri/DI-overenskomst)Kundetilfredshed73,7/100Målt af EPSI 2026Se tilbud ↗
2PPensionDanmarkBygge, transport, service, industri og grøn energiKundetilfredshed69,8/100Målt af EPSI 2026Se tilbud ↗
3PPPFA PensionDanmarks største kommercielle pensionsselskabKundetilfredshed67,7/100Målt af EPSI 2026Se tilbud ↗
4P(P+ (Pensionskassen for Akademikere)Ingeniører, jurister og økonomer (fusion af DIP og JØP)Kundetilfredshed67,4/100Målt af EPSI 2026Se tilbud ↗
5APAP PensionKundeejet - overtog Skandias danske forretningKundetilfredshed65,3/100Målt af EPSI 2026Se tilbud ↗
Kundetilfredshed er målt af EPSI Rating Danmark (2026). Rækkefølgen påvirkes ikke af kommission.
Pensionsberegner
Se din forventede opsparing på pensionsdagen, hvad den svarer til om måneden - og hvad gebyrerne (ÅOP) koster dig undervejs.
Forventet opsparing ved pension4.475.983 kr.
Udbetalt jævnt fra du er 68 til 90 år (2 % er en fast antagelse, ikke en måling). Gebyrer (ÅOP på 0,84 %) koster dig ca. 750.632 kr. af opsparingen frem mod pension. Derfor betaler det sig at sammenligne selskaberne. Beløbet er ud over folkepensionen.
Opsparingen år for år: indbetalt, vækst efter ÅOP og den stiplede linje er forløbet helt uden omkostninger
IndbetaltVækst efter ÅOPUden omkostninger
År til pension
28 år
Afkast, dit eget skøn
5,0 %
ÅOP brugt i beregningen
0,84 % (referenceprofilens tal, ikke dit eget)
Udbetalingsantagelse
jævnt til 90 år med 2 % forrentning, en antagelse
Kilde til ÅOP
Officiel branchestatistik, hentet september 2026
*Illustrativ beregning - ikke rådgivning. Faktiske tal afhænger af dine konkrete vilkår og aftaler.
Officiel branchestatistik via Sammenligner.dk · hentet september 2026 · Se metode ÅOP-forvalget er medianen af branchestatistikkens 13 selskaber for referenceprofilen; afkast er dit eget skøn. Beregningen regner på dine egne tal.
Lad selskaberne kæmpe om dig - og spar
Du udfylder én kort formular. Flere danske selskaber giver dig deres bedste tilbud, og du vælger selv det, der passer dig. Gratis og helt uforpligtende.
100 % gratis og uforpligtende Flere tilbud på ca. 2 minutter Danske selskaber
Mest medhold til kundenVelliv30 %Kilde: Ankenævnet
Bedst bedømt på GoogleIndustriens Pension4,6 ★ af 5685 anmeldelser på GoogleKilde: Google
Kan jeg selv vælge pensionsselskab i 2026?
Det kommer an på din pension. Er du dækket af en overenskomst, er selskabet som regel bestemt for dig - fx Industriens Pension, PensionDanmark eller PKA - og det kan du ikke bare skifte. Har du derimod en privat eller firmabetalt ordning, kan du frit vælge mellem de kommercielle selskaber (PFA, Danica, Velliv, AP Pension, Nordea Pension). Der sammenligner du på ÅOP - de årlige omkostninger i procent. Den officielle branchestatistiks ÅOP pr. selskab og produkt for din situation står på ÅOP på pension, og bare 1 procentpoint i forskel kan koste flere hundrede tusinde kroner over et arbejdsliv.
Kilde: Finanstilsynet & Sammenligner.dk, 2026. Prisen på forsikring, pension og lån beregnes altid individuelt - tallene her er markedsintervaller, ikke tilbud.
Sammenligning af pension. Data fra uafhængige kilder: EPSI, Ankenævnet og Google.
Selskab
Kan du vælge det?Frit valg el. overenskomst
StørrelseFinanstilsynet, 2025
Tilbud
IPIndustriens Pension
OverenskomstBestemt af din overenskomst
267,5 mia. kr.449.000 medlemmer
73,7af 100
4,6685 anmeldelser
Ingen klager
PPensionDanmark
OverenskomstBestemt af din overenskomst
384,9 mia. kr.formue under forvaltning
69,8af 100
2,190 anmeldelser
4 %medhold til kunden27 klager · 3,2 pr. 100.000
PPPFA Pension
Frit valgDu kan selv vælge
875,3 mia. kr.1,3 mio. medlemmer
67,7af 100
1,949 anmeldelser
22 %medhold til kunden107 klager · 8,6 pr. 100.000
Selskabernes 2024-afkast med risikoprofil og kilde står samlet på bedste pensionsselskab - afkast kan ikke sammenlignes 1:1 på tværs af markedsrente og gennemsnitsrente, så det hører hjemme et sted med plads til forbeholdet.
Sådan vurderer vi selskaberne
Ingen af vurderingstallene i tabellen er vores egen karakter. Kundetilfredsheden er målt af EPSI Rating Danmark, klagesagerne kommer fra Ankenævnet for Forsikring og stjernerne er givet af Googles anmeldere. Vi viser med vilje ingen pris per selskab her: prisen beregnes individuelt ud fra din profil, fx alder, opsparing og hvornår du vil på pension, og der findes derfor ingen offentlig pris per selskab. Et tal i sådan en kolonne ville være et gæt, og gæt udgiver vi ikke som fakta. Hvor et tal ikke findes, skriver vi "Ikke målt". Se hele metoden.
Adresse, telefon og fordele for hvert selskab står i den fulde oversigt.
Hvad siger kunderne? 3 tal fra EPSI
Fra EPSI Rating Danmarks uafhængige branchestudie (EPSI Pension Privat 2026). Ikke vores tal - deres.
32 %af pensionskunderne kender omkostningerne på deres egen opsparing - og de, der gør, er 8 point mere tilfredse. Det er præcis derfor, du skal kende din ÅOP.
58 %vægter 'højest muligt afkast' som det vigtigste, når deres pension investeres.
65,9er branchens gennemsnitlige kundetilfredshed i 2026 - op fra 64,5 i 2025, men stadig under niveauet i 2019 (70,4).
De vigtige aldre
Din folkepensionsalder er bundet til dit fødselsår og stiger gradvist for de yngre årgange. Ved siden af den kan du typisk tidligst røre din private pension og arbejdsmarkedspension et vist antal år før folkepensionen - ofte omkring de tre år før. De to tidspunkter falder sjældent sammen, så det kan betale sig at tjekke begge, inden du lægger en plan.
Vil du stoppe tidligere?
Mange kan sagtens gå fra før folkepensionsalderen, men det kræver, at pengene er der. Jo tidligere du stopper, jo længere skal opsparingen strække, og jo mindre får du udbetalt om måneden. Efterløn og seniorpension er to veje ud tidligere, men begge har egne betingelser. Et overblik over dine ordninger giver dig et ærligt billede af, hvad der er muligt.
Kan du hæve pensionen før tid?
Ja, men det koster. Hæver du en ratepension før din pensionsudbetalingsalder, er afgiften som udgangspunkt 60 % (Skattestyrelsen, C.A.10.2.2.4.4). Hæver du en aldersopsparing før tid, er afgiften 20 % (skat.dk). Der gælder særregler, hvis du fx er tilkendt førtidspension eller har en livstruende sygdom, så tjek din egen ordning, før du beslutter dig.
Ud over afgiften mister du de år, hvor pengene ellers kunne have stået og vokset.
Folkepension, tidlig pension og din egen opsparing - tre spor der spiller sammen
Når du spørger "hvornår kan jeg gå på pension?", er svaret sjældent én dato. I praksis er der tre spor, der hver har deres eget starttidspunkt. Folkepensionen er den lovbestemte del, som staten udbetaler, og alderen for den er politisk fastsat og reguleres efter danskernes levetid - den stiger altså gradvist over tid. Tidlig pension og efterløn er frivillige ordninger, du kun kan bruge, hvis du opfylder betingelserne om for eksempel anciennitet på arbejdsmarkedet eller indbetalt efterlønsbidrag. Og endelig er der din egen pensionsopsparing - arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing - hvor du ofte selv har større frihed til at vælge, hvornår udbetalingen begynder. Netop fordi den private opsparing typisk kan sættes i gang før folkepensionen, er det her, du kan hente den fleksibilitet, der afgør, om drømmen om at stoppe tidligt er realistisk.
Hvornår kan de forskellige ordninger sættes i gang?
Nedenfor er et forenklet overblik over, hvornår de mest almindelige ordninger typisk kan begynde at udbetale. De konkrete aldre og betingelser afhænger af din årgang, din ordning og gældende lovgivning, så brug tabellen som pejlemærke - ikke som facit.
Ordning
Lovpligtig eller frivillig?
Hvornår starter den typisk?
Folkepension
Lovbestemt ret
Ved den til enhver tid gældende folkepensionsalder (stiger med levetiden)
ATP Livslang Pension
Obligatorisk indbetaling for de fleste
Følger folkepensionsalderen; kan i visse tilfælde udskydes
Tidlig pension / efterløn
Frivillig, med betingelser
Nogle år før folkepensionen, hvis du opfylder kravene
Arbejdsmarkedspension
Frivillig / aftalt via job
Fra pensionsudbetalingsalderen - ofte nogle år før folkepensionen
Ratepension / livrente
Privat, frivillig
Fra pensionsudbetalingsalderen; livrente udbetales livsvarigt
Aldersopsparing
Privat, frivillig
Fra pensionsudbetalingsalderen; udbetales skattefrit som engangs- eller ratebeløb
Konkret eksempel: at gå tidligt kræver en plan
Forestil dig, at du gerne vil stoppe et par år før folkepensionsalderen. Folkepensionen udbetaler endnu ikke, og efterløn er måske ikke en mulighed, hvis du ikke har betalt efterlønsbidrag. Det betyder, at din egen opsparing skal dække hele indkomsten i de mellemliggende år. Her bliver det afgørende, om du har en ratepension eller aldersopsparing, du kan trække på tidligt, og om den er stor nok til at holde til folkepensionen sætter ind. En livrente, der udbetales livsvarigt, giver til gengæld tryghed hele livet, men typisk et mindre månedligt beløb. Kombinationen af ordninger - og rækkefølgen du bruger dem i - kan have stor betydning for både skat og økonomi. Netop derfor er det klogt at få flere pensionsselskaber til at regne på din situation, før du beslutter dig.
Typiske faldgruber - og hvad der påvirker resultatet
Mange opdager for sent, at små valg får store konsekvenser over tid. De hyppigste fejl handler ikke om selve pensionsalderen, men om planlægningen op til den:
At overse samspilsproblemer: store private udbetalinger kan reducere folkepensionens pensionstillæg og andre indkomstafhængige ydelser. Timingen af udbetalingerne betyder noget.
At glemme gamle ordninger: pension fra tidligere job ligger ofte spredt. En samlet oversigt gør det lettere at planlægge og kan reducere gebyrer.
At vælge udbetalingstype ubevidst: ratepension, livrente og aldersopsparing beskattes og udbetales forskelligt - det ene passer ikke automatisk til alle.
At undervurdere omkostninger: forskelle i årlige omkostninger og forsikringsdækninger mellem selskaber kan over mange år påvirke opsparingen mærkbart.
Hvor meget du reelt kan udbetale og hvornår, afhænger typisk af, hvor længe du har indbetalt, hvor stor din opsparing er, hvilken ordningstype du har, og hvordan afkast og omkostninger har udviklet sig undervejs. Ingen af delene er faste tal, du kan aflæse på forhånd - de skal beregnes ud fra din konkrete situation.
Sådan får du klarhed - trin for trin
Dan dig et overblik over dine nuværende ordninger, og noter hvornår hver især tidligst kan udbetales.
Beslut dig for, hvornår du helst vil stoppe - og undersøg, om der er et hul frem til folkepensionen, der skal dækkes.
Overvej, om din nuværende opsparing og indbetaling matcher det ønske, eller om der er behov for justering.
Hent flere uforpligtende tilbud, så du kan sammenligne omkostninger, dækninger og udbetalingsforløb, før du vælger.
Fordi vilkårene varierer meget fra selskab til selskab, er sammenligning den bedste vej til et velovervejet valg. Via Sammenligner kan du med få oplysninger få gratis og uforpligtende tilbud fra forskellige pensionsudbydere, så du kan se dine muligheder side om side og træffe beslutningen om din pensionsalder på et oplyst grundlag - helt uden at binde dig til noget.
Sådan finder du din pensionsalder trin for trin
1Find din folkepensionsalder: Se din konkrete alder ud fra din fødtsårgang på borger.dk eller i et pensionstilbud - så ved du, hvor mange år du selv skal finansiere, hvis du vil stoppe før.
2Få overblik over dine ordninger: Log ind på pensionsinfo.dk og se alle dine opsparinger samlet samt din pensionsudbetalingsalder - det tidligste tidspunkt, du kan starte udbetaling fra egne ordninger.
3Få lavet en prognose: Bed dit selskab (eller flere selskaber) om en beregning af, hvornår du kan gå, og hvad din månedlige udbetaling bliver ved forskellige stopdatoer.
4Sammenlign og juster: Indhent flere tilbud, hold prognoser og omkostninger op mod hinanden, og hæv eventuelt indbetalingerne i de år, hvor økonomien har luft, så du når dit ønskede pensionstidspunkt.
Det påvirker, hvornår du kan gå på pension
Størrelsen på din egen opsparing (bestemmer hvor mange år du selv kan finansiere før folkepensionen)
Din fødselsårgang og dermed din folkepensionsalder
Ønsket pensionstidspunkt - hvor mange år før folkepensionen du vil stoppe
Selskabets omkostninger (ÅOK/ÅOP), der over årene påvirker den samlede opsparing
Adgang til offentlige ordninger som efterløn eller tidlig pension (Arne-pension)
Din risikoprofil og investeringssammensætning frem mod udbetaling
Prikkerne viser faktorens typiske betydning for prisen - fra lav til høj.
Fordele og ulemper ved at gå tidligt på pension
Fordele
Du får et konkret svar på, hvornår du realistisk kan gå på pension - ikke bare et gæt.
En prognose viser præcist, hvor meget ekstra du skal spare op for at fremrykke dit stoptidspunkt.
Egen opsparing kan fungere som bro og lade dig stoppe før folkepensionsalderen, uafhængigt af politiske justeringer.
Ved at sammenligne flere selskabers prognoser og omkostninger kan du få mere ud af den samme opsparing.
Vær opmærksom på
−Folkepensionsalderen stiger gradvist og justeres politisk efter levealderen - den alder, du regner med i dag, kan ændre sig.
−Udbetaling fra egne ordninger før din pensionsudbetalingsalder udløser som hovedregel en høj afgift.
−En prognose bygger på antagelser om afkast og indbetalinger - det faktiske beløb kan blive højere eller lavere.
Vil du kunne gå tidligt på pension?
Få lavet en prognose: Hvad har du, og hvad mangler du?
Øg indbetalingerne i de år, hvor du har luft i økonomien
Overvej aldersopsparing som fleksibel bro før folkepensionen
Sammenlign selskabernes prognoser og omkostninger med flere tilbud
Begreber, du bør kende om pensionsalder
Folkepensionsalder
Den alder, hvor du har ret til folkepension fra staten; den afhænger af din fødselsårgang og reguleres politisk i takt med levealderen.
Pensionsudbetalingsalder
Det tidligste tidspunkt, hvor du kan starte udbetaling fra dine egne pensionsordninger; det ligger typisk nogle år før folkepensionsalderen.
Efterløn
En frivillig ordning, du selv skal betale til, som giver mulighed for at trække sig tilbage nogle år før folkepensionsalderen, hvis du opfylder betingelserne.
Tidlig pension (Arne-pension)
En offentlig ret til at gå på pension op til tre år før folkepensionsalderen for personer med mange år på arbejdsmarkedet.
Aldersopsparing
En pensionsform, der udbetales afgiftsfrit som engangsbeløb eller rater og ofte bruges som fleksibel bro i årene før folkepensionen.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Har du spørgsmål?
Vi hjælper dig gerne videre. Skriv til os, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Folkepensionsalderen er 67 år i 2026. Den stiger gradvist: 68 år for født 1963-1966, 69 år for født 1967-1970, og 70 år for født 1. januar 1971 eller senere.
Med tidlig pension (Arne) kan du gå op til 3 år før folkepension, hvis du har mange år på arbejdsmarkedet. Med din egen opsparing kan udbetaling fra ratepension og aldersopsparing typisk begynde fra tre år før folkepensionsalderen.
Nej. Der er intet krav om at stoppe ved en bestemt alder. Du kan arbejde, så længe du vil, og udskyde folkepensionen mod et højere beløb senere (opsat pension).
67 år: født til og med 1962. 68 år: født 1963-1966. 69 år: født 1967-1970. 70 år: født 1971 eller senere. Aldre efter 2040 er politiske fremskrivninger og endnu ikke endeligt vedtaget.
Ja, men arbejdsindkomst kan sætte pensionstillægget ned ved modregning, mens grundbeløbet påvirkes mindre. Se borger.dk for de aktuelle satser og fradrag.
Hvert tal på denne side har en kilde. Vi udgiver ikke tal, vi ikke kan pege på en kilde for, og hvor et tal ikke findes, skriver vi det i stedet for at gætte.
Siden er sidst gennemgået 5. oktober 2026. Skrevet og gennemgået af Lasse Birch, ansvarshavende redaktør. Finder du en fejl, så skriv til os - vi vil hellere have det rigtigt end hurtigt.
SDin forespørgselTrin 1 af 3 - Vælg område
Vi bruger nødvendige cookies, for at sitet fungerer. Statistikcookies (Google Analytics) sætter vi kun, hvis du vælger Accepter statistik. Læs mere i vores cookiepolitik.Vi bruger nødvendige cookies. Statistikcookies sætter vi kun, hvis du accepterer statistik. Læs mere