Pensionsopsparing - kom godt i gang og få mere ud af den

Hvad består en pensionsopsparing egentlig af?

En pensionsopsparing er ikke ét fast produkt, men flere byggeklodser, du kan kombinere. De tre mest almindelige opsparingsformer har hver deres skatteregler og udbetalingsform, og det er ofte kombinationen, der afgør, hvor meget du reelt får udbetalt som pensionist.

Opsparingsform	Fradrag ved indbetaling	Udbetaling	Passer typisk til
Ratepension	Ja, med et årligt loft	Udbetales i rater over en årrække	Dig, der vil have et fast beløb i de første pensionsår
Livrente	Ja, ofte uden loft	Udbetales livsvarigt	Dig, der vil være sikret, uanset hvor gammel du bliver
Aldersopsparing	Nej	Skattefri engangsudbetaling	Dig, der vil undgå modregning i offentlige ydelser

De præcise loft- og fradragsgrænser reguleres af staten og ændrer sig fra år til år, så tjek altid de aktuelle satser hos dit selskab. Reglerne er de samme uanset selskab - det er afkast, omkostninger og forsikringsdækninger, der adskiller tilbuddene fra hinanden.

Hvad påvirker prisen og dit endelige afkast?

Selve indbetalingen bestemmer du selv, men det, du betaler for at få pengene forvaltet, varierer meget fra selskab til selskab. De typiske omkostninger, du bør kigge efter, er:

• Administrationsomkostninger - et fast årligt beløb eller en procentsats af din opsparing.
• Investeringsomkostninger (ÅOP/ÅOK) - hvad det koster at få formuen investeret; dette trækker direkte i afkastet.
• Risikoprofil - høj aktieandel giver typisk højere forventet afkast, men også større udsving undervejs.
• Tilknyttede forsikringer - dækning ved tab af erhvervsevne eller ved død er ofte frivillige tilvalg, der koster ekstra, men kan være vigtige for din familie.

Fordi renters rente forstærker selv små forskelle over 20-30 år, kan et par tiendedele procent i omkostninger betyde en mærkbar forskel i den sidste ende. Netop derfor giver det mening at indhente flere tilbud og sammenligne dem på nettoafkast frem for på reklameoverskrifter.

Typiske fejl, du let kan undgå

Mange danskere lader deres pension passe sig selv - og det kan koste dyrt. De hyppigste faldgruber er:

1. At blive i en gammel, dyr ordning uden at tjekke, om et andet selskab er billigere.
2. At have flere spredte ordninger fra tidligere job, så du betaler gebyr flere steder og mister overblikket.
3. At vælge en risikoprofil, der ikke passer til din alder - for lav risiko som ung kan koste afkast, for høj risiko tæt på pension kan give ærgerlige tab.
4. At overse, om der er en forsikringsdel med i prisen, som du enten mangler eller betaler dobbelt for.

Bemærk, at det ikke er lovpligtigt at have en privat pensionsopsparing - mange har en arbejdsgiverordning, mens en privat opsparing er et frivilligt supplement. Om det kan betale sig for dig, afhænger af din indkomst, din alder og hvordan din pension i øvrigt ser ud.

Sådan finder du den rigtige ordning - trin for trin

Du behøver ikke være ekspert for at træffe et godt valg. Følg denne enkle fremgangsmåde:

1. Få overblik over de pensionsordninger, du allerede har - både fra job og privat.
2. Overvej, hvornår du gerne vil kunne bruge pengene, og om du vil sikres livsvarigt.
3. Udfyld formularen og få gratis og uforpligtende tilbud fra danske selskaber.
4. Sammenlign tilbuddene på nettoafkast, samlede omkostninger og de dækninger, der følger med.
5. Vælg den løsning, der passer dig - helt uden binding, og kun hvis du synes, den er bedre end det, du har i dag.

Hele forløbet er gratis og uforpligtende, og du bestemmer selv, om du vil skifte. På den måde bruger du under to minutter på at få et solidt beslutningsgrundlag, der ellers kan være svært at skabe på egen hånd.