Hvornår kan du få din pension udbetalt?

Du kan sjældent selv bestemme, hvornår pengene på din pension kommer til udbetaling. Det afgør primært to ting: hvilken type pension du har, og hvornår du er født. Og de to ting hænger tættere sammen, end de fleste tror.

Pensionsudbetalingsalderen er nøglen

De fleste pensioner er bundet op på noget, der hedder pensionsudbetalingsalderen. Det er det tidligste tidspunkt, hvor du må hæve din opsparing uden at få en skattesmæk. Alderen følger folkepensionsalderen og ligger typisk tre år før den.

For en stor del af danskerne, der nærmer sig pensionen nu, ligger udbetalingsalderen omkring de 64 år. Er du født senere, rykker den opad, i takt med at folkepensionsalderen stiger. Du finder din helt præcise alder ved at slå din fødselsdato op hos Borger.dk eller i din årsopgørelse - reglerne er trappet op i flere omgange, så to personer med få års aldersforskel kan sagtens have forskellige datoer.

En vigtig undtagelse: gamle pensioner oprettet før 2018 kan have en lavere, låst udbetalingsalder - i nogle tilfælde helt ned til 60 år. Har du en ordning fra dengang, gælder de gamle regler stadig for lige netop den. Tjek det i din pensionsoversigt, for det kan betyde flere års forskel.

De tre typer opsparing udbetales forskelligt

Hvornår og hvordan du får pengene, afhænger af opsparingsformen. De fleste har en blanding af flere.

• Aldersopsparing: Udbetales som ét samlet beløb, når du når udbetalingsalderen. Der er ingen indkomstskat på udbetalingen, fordi du har betalt en lavere afgift, da du indbetalte.
• Ratepension: Udbetales i lige store rater over mindst 10 år og højst 30 år. Du beslytter selv, hvornår raterne skal starte, bare det er efter udbetalingsalderen. Raterne beskattes som personlig indkomst.
• Livrente: Udbetales månedligt, så længe du lever - uanset om det bliver 5 eller 35 år. Også her betaler du indkomstskat af det, du får udbetalt.

Har du både aldersopsparing, ratepension og livrente, kan du sætte dem i gang på forskellige tidspunkter. Mange vælger for eksempel at bruge aldersopsparingen og raterne i de første år som pensionist og lade livrenten løbe resten af livet.

Folkepension og ATP kommer oveni

Din private eller arbejdsgiverbetalte pension er kun den ene del. Folkepensionen kan du først få fra folkepensionsalderen, som lige nu er 67 år og fortsat stiger for yngre årgange. ATP Livslang Pension udbetales normalt fra samme tidspunkt.

Det er værd at regne på rækkefølgen. Trapper du dine private udbetalinger op, samtidig med at folkepensionen begynder, kan du havne i en højere skat, end hvis du fordeler udbetalingerne over flere år. Her kan en enkelt samtale med en rådgiver spare dig for et pænt beløb.

Kan du hæve pensionen før tid?

Ja, men det er sjældent en god idé. Vil du have pengene før udbetalingsalderen, skal du betale en høj afgift til staten - typisk i omegnen af 60 procent af det beløb, du hæver. Så meget skal der altså trækkes fra, før resten lander på din konto.

Der findes to undtagelser, hvor du kan få pengene ud uden den store afgift:

• Ved varigt nedsat erhvervsevne, for eksempel hvis du bliver tilkendt førtidspension.
• Ved livstruende sygdom, hvor du kan få dele af opsparingen udbetalt før tid.

Uden for de tilfælde bør du tænke dig grundigt om. Ud over afgiften mister du de år, hvor pengene ellers kunne have stået og vokset med renters rente.

Sådan får du overblik over dine datoer

Start med at logge ind på PensionsInfo. Der samler du automatisk alle dine ordninger et sted og kan se, hvornår hver enkelt tidligst kan udbetales, og hvad du kan forvente at få. Notér for hver ordning: typen, udbetalingsalderen og om det er en gammel ordning med lavere alder.

Når du har det billede, bliver det langt nemmere at planlægge - og at vurdere, om din nuværende opsparing rækker til den pension, du gerne vil have. Vil du sammenligne, hvad forskellige selskaber kan tilbyde, kan du udfylde én formular og få op til fem uforpligtende tilbud, så du selv kan holde priser og betingelser op mod hinanden, før du beslutter dig.

Sammenlign pension