Sådan bruger du PensionsInfo til at få overblik

De fleste danskere har pension flere steder på én gang. En ordning fra det nuværende job, en gammel fra en tidligere arbejdsgiver, måske en privat opsparing i banken og oveni det ATP. PensionsInfo samler det hele på én skærm, så du slipper for at logge ind hos hvert enkelt selskab. Her får du styr på, hvordan du bruger den.

Hvad PensionsInfo egentlig viser

PensionsInfo er en fælles portal, hvor stort set alle danske pensionsselskaber, banker og offentlige ordninger indberetter dine tal. Du logger ind og ser et samlet billede af, hvad du har sparet op, og hvad du kan forvente at få udbetalt.

Konkret finder du oplysninger om din alderspension, din ratepension og din livrente, og hvornår de forskellige ordninger begynder at udbetale. Du kan også se de forsikringer, der ofte følger med en arbejdsmarkedspension: dækning ved tab af erhvervsevne, udbetaling til din familie hvis du dør, og forsikring ved visse kritiske sygdomme. Netop de dækninger er let at glemme, at man har, og PensionsInfo gør dem synlige.

Sådan logger du ind

Du går ind på pensionsinfo.dk og logger ind med MitID. Det tager typisk et øjeblik, før portalen har hentet oplysninger fra alle dine selskaber, fordi den henter data live. Har du mange ordninger, kan det tage lidt længere. Vent til alle kilder er indlæst, før du begynder at læse tallene, så du ikke ser et halvt billede.

Bemærk, at nogle oplysninger kan mangle eller være forsinkede. Hvis en ordning ikke dukker op, kan det skyldes, at selskabet endnu ikke har indberettet, eller at ordningen er helt ny. Så er det værd at logge ind hos selskabet direkte for at tjekke efter.

Det bør du kigge efter

Når billedet er hentet, er der især nogle ting, det giver mening at gennemgå roligt:

• Din forventede udbetaling. Se hvad du får om måneden fra det tidspunkt, du regner med at gå på pension. Tallene er skøn, ikke garantier, for de afhænger af afkast og af, hvor længe du bliver ved med at indbetale.
• Gamle ordninger. Har du et lille beløb stående hos en tidligere arbejdsgivers selskab? Mange små ordninger æder gebyrer. Det kan være en fordel at samle dem, men tjek altid for garantier eller forsikringer, du mister ved at flytte.
• Dine forsikringsdækninger. Er du dækket, hvis du mister evnen til at arbejde? Får din familie noget, hvis du dør? Livssituationer ændrer sig, og dækningen passer ikke nødvendigvis længere til, hvordan din hverdag ser ud i dag.
• Dine begunstigede. Hvem får pengene udbetalt ved dødsfald? Står din ekskæreste stadig noteret, er det værd at rette med det samme.

Læg tallene sammen og vurder, om det rækker

Styrken ved PensionsInfo er, at du kan lægge alt sammen. Tæl de månedlige beløb fra dine ordninger sammen med den folkepension, du regner med at få, og sammenlign med, hvad du forventer at have brug for. En tommelfingerregel siger, at mange gerne vil have omkring to tredjedele af deres nuværende indkomst som pensionist, men det tal er individuelt. Har du betalt huset ud og fået lavere udgifter, kan du klare dig med mindre.

Ser du et hul mellem det, du får, og det, du gerne vil have, er der god tid til at gøre noget, hvis du opdager det tidligt. Du kan sætte indbetalingen op, udskyde pensionsalderen lidt, eller starte en ekstra opsparing ved siden af.

Brug overblikket til at handle

PensionsInfo giver dig fakta, men den rådgiver dig ikke. Den fortæller dig, hvad du har, ikke om det er den rigtige løsning for dig. Er du i tvivl om, hvorvidt du sparer nok op, eller om din nuværende ordning har for høje omkostninger, er næste skridt at få et par tilbud og sammenligne dem med det, du allerede har.

Tag et screenshot eller skriv de vigtigste tal ned, inden du taler med en rådgiver eller henter tilbud. Så har du et konkret udgangspunkt og undgår at starte forfra hver gang. Et par timer med PensionsInfo én gang om året er ofte nok til at fange både dyre gebyrer og huller i dækningen, mens der stadig er tid til at rette op.

Sammenlign pension