Modregning i folkepension: hvad trækker fra, og hvad gør ikke

Grundbeløbet: kun arbejdsindkomst tæller

Grundbeløbet nedsættes udelukkende af din personlige arbejdsindkomst over en bundgrænse. Bliver du ved med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan lønnen altså reducere grundbeløbet. Renter, aktieudbytte og udbetalinger fra din pensionsopsparing tæller derimod ikke med i grundbeløbets modregning. Det overrasker mange, som tror, at al indkomst reducerer folkepensionen.

Pensionstillægget: næsten alt tæller med

Pensionstillægget er indkomstafhængigt på en langt bredere måde. Her indgår både din og en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst, og opgørelsen omfatter blandt andet udbetalinger fra ratepension og livrente, renteindtægter og aktieindkomst. Har du en stor ratepension, der udbetales over ti år, kan den derfor æde en betydelig del af pensionstillægget i netop de år.

Aldersopsparing tæller ikke med

Udbetalinger fra aldersopsparing indgår ikke i beregningen af pensionstillægget. Det er en af de mest oversete forskelle mellem opsparingsformerne, og for en pensionist tæt på modregningsgrænsen kan den være mere værd end selve fradraget. Formuen i sig selv - altså det, der står på kontoen - påvirker heller ikke pensionstillægget; det er udbetalingerne, der tæller.

Sådan kan du planlægge dig ud af det

Der er tre håndtag. Du kan flytte en del af opsparingen til aldersopsparing, mens du stadig indbetaler. Du kan strække ratepensionens udbetaling over flere år, så de årlige rater bliver mindre. Og du kan i nogle tilfælde vælge at få udbetalt før eller efter folkepensionsalderen. Alle tre kræver, at du regner på det i god tid - når først udbetalingen er begyndt, er handlerummet mindre.

Regn på det, før du beslutter

Modregningsreglerne er detaljerede, og satserne ændrer sig hvert år. Borger.dk har den officielle beregner, og den bør være dit udgangspunkt, før du lægger en plan. Denne side forklarer mekanikken, så du ved, hvad du skal spørge om - den erstatter ikke beregningen på din egen situation.

Folkepensionens to dele

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for alle og nedsættes kun af egen arbejdsindkomst over en bundgrænse. Pensionstillægget er indkomstafhængigt fra bunden og afhænger både af din civilstand og af den samlede husstandsindkomst. For enlige er tillægget markant større end for samlevende, og modregningsgrænserne er også forskellige. Det er derfor to helt forskellige regnestykker, selv om de udbetales samlet.

Hvorfor samlevende rammes hårdere

For gifte og samlevende indgår begge parters indkomst i beregningen af pensionstillægget. Har din partner fortsat en løn eller en stor pensionsudbetaling, kan dit eget tillæg blive reduceret eller helt bortfalde, selv om du selv har en beskeden indkomst. Det overrasker mange par, som har planlagt hver for sig. Regner I på det sammen i god tid, kan I ofte fordele udbetalingerne bedre over årene.

Eksempel: to pensionister med samme opsparing

To personer har begge 800.000 kr. sparet op. Den ene har det hele på ratepension og får det udbetalt over ti år, altså 80.000 kr. om året, som fuldt ud indgår i beregningen af pensionstillægget. Den anden har halvdelen på aldersopsparing og halvdelen på ratepension. Kun de 40.000 kr. fra ratepensionen tæller med. Med samme opsparing og samme livsstil ender de to med forskellig folkepension - alene på grund af, hvor pengene stod.

Formue tæller ikke - udbetalinger gør

Det er en udbredt misforståelse, at en stor pensionsformue i sig selv reducerer folkepensionen. Det gør den ikke. Det er de faktiske udbetalinger i det enkelte år, der indgår i indkomstopgørelsen. Derfor er timingen af udbetalingerne et reelt håndtag: det samme beløb fordelt over flere år rammer mindre hårdt end det samme beløb koncentreret i få.

Tre ting at gøre, mens du stadig kan

For det første: få et samlet overblik over, hvornår dine forskellige ordninger begynder at udbetale, så de ikke alle falder i de samme år. For det andet: overvej om en del af opsparingen skal flyttes til aldersopsparing, mens du stadig indbetaler. For det tredje: undersøg om udbetalingsperioden på ratepensionen kan strækkes. Alle tre virker bedst flere år før pensionsalderen - når først udbetalingen er begyndt, er mulighederne begrænsede.

Satserne ændrer sig hvert år

Bundgrænser, aftrapningsprocenter og satser reguleres årligt. Denne side forklarer mekanikken, som er stabil, men de konkrete beløb skal du hente på borger.dk, hvor Udbetaling Danmark har den officielle beregner. Brug den på din egen situation, før du træffer beslutninger - det er den, der gælder.

Arbejde ved siden af folkepensionen

Vælger du at arbejde lidt ved siden af pensionen, kan det påvirke tillægget, men der findes et særligt bundfradrag for arbejdsindkomst, som betyder, at en del af lønnen ikke tæller med. Vil du prøve kræfter med et deltidsjob, så regn på, hvor grænsen ligger, i stedet for at antage, at al indtægt straffes lige hårdt.

Afkastet af din frie opsparing tæller med

Har du en stor kontantbeholdning eller et værdipapirdepot, er det renter og udbytter, der løber ind i kapitalindkomsten og dermed kan trække tillægget ned.

En aktiesparekonto beskattes for sig og påvirker ikke indtægtsgrundlaget på samme måde som frie midler i et almindeligt depot. Der er ingen universel opskrift; få en rådgiver til at regne det igennem, hvis du sidder på en større fri formue.

Lev af aldersopsparingen først

Har du både en ratepension og en aldersopsparing, kan det ofte betale sig at leve af aldersopsparingen først i de år, hvor et lavt indtægtsgrundlag beskytter tillægget.

Den officielle beregner

Satser, bundgrænser og aftrapningsprocenter reguleres hvert år. Denne side forklarer mekanikken, som er stabil - men de konkrete beløb skal du hente hos Udbetaling Danmark. De har den officielle beregner på borger.dk, og det er den, der gælder for din situation.