Ratepension eller aldersopsparing - hvad skal du vælge?

Sådan står de over for hinanden

Ratepension: fradrag ved indbetaling op til 68.700 kr. i 2026, udbetaling beskattes som personlig indkomst, udbetales over mindst 10 år. Aldersopsparing: intet fradrag, indbetaling højst 9.900 kr. om året - dog op til 64.200 kr., når du er inden for 7 år fra folkepensionsalderen - og udbetalingen er skatte- og afgiftsfri. Begge betaler 15,3 procent PAL-skat af afkastet undervejs.

Reglen, der ofte afgør valget

Udbetalinger fra ratepension tæller med, når folkepensionens pensionstillæg beregnes. Udbetalinger fra aldersopsparing gør ikke. For en pensionist med beskeden indkomst kan det betyde, at hver krone fra ratepensionen reelt reducerer folkepensionen - mens kroner fra aldersopsparingen ikke gør. Det er derfor aldersopsparing ofte anbefales til dem, der forventer at ligge i nærheden af modregningsgrænsen som pensionister, selv om fradraget umiddelbart ser mere attraktivt ud.

Hvornår ratepension er bedst

Betaler du topskat i dag og forventer at ligge under topskattegrænsen som pensionist, er ratepension svær at slå. Du får fradrag ved den høje sats og betaler skat ved den lave. Det gælder typisk lønmodtagere med høj indkomst og en pensionsindkomst, der bliver markant mindre end lønnen.

Hvornår aldersopsparing er bedst

Er du ung med lav indkomst, står du kort før pensionsalderen, eller forventer du at få pensionstillæg, taler det for aldersopsparing. Det samme gælder, hvis du allerede har fyldt ratepensionens fradragsloft ud, eller hvis du gerne vil have en pulje, du kan hæve skattefrit uden at det påvirker andre ydelser.

De fleste bør have begge dele

Valget er sjældent enten-eller. En almindelig fordeling er at bruge ratepensionens fradrag, så længe du er i topskat, og lægge resten i aldersopsparing - særligt i årene tæt på pensionsalderen, hvor loftet for aldersopsparing hæves markant. Det giver både fradraget nu og en skattefri pulje senere, som ikke rammer modregningen.

Eksempel: topskatteyderen på 45

Du tjener nok til at betale topskat og forventer en pensionsindkomst, der ligger klart under topskattegrænsen. Her arbejder ratepensionen for dig: du får fradrag ved den høje sats og betaler skat ved den lave. Fyld fradragsloftet op, før du overvejer aldersopsparing. Er der plads i budgettet derudover, giver aldersopsparingen dig en skattefri pulje oveni, som ikke rammer modregningen senere.

Eksempel: den 58-årige med beskeden pension

Du har ti år til folkepensionsalderen, en almindelig indkomst og en pensionsopsparing, der ikke bliver stor. Her er billedet vendt om. Fradraget på ratepensionen er ved bundskattesats, og udbetalingen risikerer at ramme pensionstillægget. Aldersopsparingen er sandsynligvis det bedre valg - og fra det år, hvor du er inden for syv år fra folkepensionsalderen, stiger loftet fra 9.900 kr. til 64.200 kr., så du kan flytte betydeligt over på den skattefri side.

Eksempel: den 28-årige nystartede

Du har lav indkomst nu og forventer, at den stiger markant. Her er argumentet for at vente med de store ratepensionsindbetalinger: fradraget er mere værd, når du er i topskat, end det er nu. Aldersopsparingen giver dig i mellemtiden en skattefri opsparing, og den lange horisont betyder, at omkostningerne i ordningen vejer tungere end i noget andet scenarie - en forskel på et halvt procentpoint over fyrre år er meget store beløb.

7-års-reglen er det vigtigste tidspunkt

Fra og med det indkomstår, hvor du er syv år eller mindre fra folkepensionsalderen, stiger loftet for aldersopsparing fra 9.900 kr. til 64.200 kr. om året. Det er et af de få steder i pensionssystemet, hvor der er et markant spring, og det er værd at planlægge efter. Mange bruger netop de sidste syv år til at flytte så meget som muligt over på den skattefri side.

Hvad din arbejdsgiverordning kan og ikke kan

I en arbejdsgiverordning går indbetalingen typisk til ratepension eller livrente, og du kan ikke altid vælge aldersopsparing inden for ordningen. Vil du have en aldersopsparing, skal du ofte oprette den selv ved siden af. Tjek hvad din ordning tilbyder, før du antager, at valget er dit.

De to opsparingsformer side om side

Kilde: Skattestyrelsen (skat.dk), satser for 2026. Vejledende - se skat.dk for de aktuelle beløbsgrænser.